Den pædagogiske Profession

Den pædagogiske profession under lupProfessor Jan Kampmann, Roskilde Universitetscenter Den pædagogiske profession består af en bred vifte af arbejdsområder og kompetencer. Men hvad er den fælles opgave for pædagoger? Hvad er det, pædagoger er gode til? Og hvilke udfordringer ligger der i fremtiden for pædagoger? Jan Kampmann indkredser i sit oplæg den pædagogiske profession og giver sine bud på kommende opgaver og udfordringer.

Person galleri

Tobias:
1½ år, krudtugle, bestemmer selv, Robust, % sprog, forstår beskeder, følsom, Motorisk dygtig, kan ikke lave stillesiddende aktiviteter, "typisk dreng" "udebarn"
elsker sin sut og lullu (sutteklud)
"Bulldozerbarn" - Dencik –
Mor:
31 år, kontor assistent.
mangler indsigt, bedreviden, selektiv opfattelse, kærlig, en god mor
Far:
34 år, Smed
Voksen krudtugle/bullerbasse, spiller fodbold, god far, dog ægtemand, tager tingene som de kommer.
Storesøster:
Theresa, 4år, stille pige, stille pige, lyshåret, blå øjne, lidt spinkel af bygning, elsker lyserødt og dukker. Bliver skubbet lidt til side da mors opmærksomhed tit ender på Tobias. Higer efter mors opmærksomhed.
Anne-grethe:
52 år, pædagog
kan ikke lide Tobias, hun er fra den gamle skole, har 25 års jubilæum
Dorthe:
29 år, pædagog
Primær pædagog på Tobias, nytænkende, frisk pædagog med ambitioner og visioner
Mia:
22 år, pædagog medhjælper
Bruger Dorthe som Mentor, vil gerne være pædagog, god til at se børnenes behov.

Interview i en vuggestue

Dagligdag:
Institutionen åbner kl 6.30. Der er morgenmad til kl. 7.30, hvorefter stuerne bliver åbnet. Børnene skal være mødt senest kl. 9 af hensyn til ture ud af huset, samling m.m. Samlingen foregår på stuerne, der synges, læses og bliver talt om forskellige ting. Det er også her der er frugtpause, men det spises ofte på legepladsen, børnene er meget ude. !0.30 er der frokost. Inden putning er der mulighed for at se en lille film, inden man skal skiftes, eller sidde på potte og så sove til middag. Herefter er der voksen pause. På stuerne skiftes de til at tage sig af de børn der ikke lige sover i middagsstunden.
Så skal alle op, skiftes igen, ha eftermiddagsmad, og ud på legepladsen. Alt efter hvor mange børn der er det meste af personalet gået hjem ved 17 tiden. hvorefter der skal forberedes aftensmad til de børn der er i institutionen sent. Der bliver hygget med de sidste børn, indtil de skal hentes.

Værdier:
Der bliver arbejdet ud fra de 9 intelligenser (Se link de ni intelligenser) Derudover har de 6 kompetenceområder og en række overordnet værdier. Men nøgleord for denne institution er: Nærvær, omsorg og ømhed. Det er yderst vigtigt for dem at der er personligt nærvær til stede for børnene så meget så muligt. De går meget op i om de nu også gør det de skriver i feks deres virksomhedsplan.

Forældresamarbejde:
Der er stor service til forældrene via et højt informations niveau. Der bliver dagligt skrevet på tavler om dagen, og rundt omkring i institutionen hænger tegninger og billeder fra hverdagen. Personalet har mapper med billed og skrift dokumentation fra forskellige indsatsområder. Det nyeste tiltag bliver en fladskærm, med billeder og optagelser fra børnenes hverdag.
Der arbejdes ikke ud fra statusrapporter, kun i de tilfælde hvor behovet er der.
Opstår der konflikter imellem personale og forældre går de altid ind i problemet, lige så snart det er der, også selvom det kan være svært, men der skal være rene linier for barnets skyld.

På besøg i en vuggestue

En pædagog mødte os i vuggestuen, og gav os en rundvisning i en meget flot institution. Der var store lyse rum, gode lege faciliteter, og mange små rum, hvor børnene kunne få lov at være lidt alene og lukke døren. I vuggestue gruppen var der 26 børn fordelt på 2 stuer. De er gode til at fordele børnene og bruge deres udendørsarealer, så der ikke virker klemt, og alt for larmende.
Personalet virker enormt engageret, og man kan mærke at det ikke bare er et sted man kan sidde og gemme sig bag en kaffekop, der kræves noget af en pædagog her. De har fingeren på pulsen, i forhold til nye tiltag, og tænker meget over hvordan gør vi vores institution endnu bedre. Det var et dejligt sted at være og vi sluttede turen af i deres egen private lille skov.

Pædagogisk profil

Den pædagogiske profil er ikke et produkt, der er færdigt én gang for alle. Den skal stadig udvikles og formuleres. Målet for den Pædagogiske profil er:
1)at være grundlag for en fælles faglig identitet
2) at højne og profilere pædagogers samfundsmæssige status og faglige stolthed
3( at være retningsgivende for udviklingen inden for det pædagogiske fagområde
4) at præcisere og perspektivere den pædagogiske kerneopgaves samfundsbetydning og samfundsrelevans. Vi følger Randers kommunes 4 kerneværdier.
Ansvarlighed
Udvikling
Helhed
Brugerorientering
Kvalitet

Bøger og artikler

A) Lad dog børnene selv Hvis pædagogerne hjælper børnene for meget, kan de risikere at indlære hjælpeløshed. I Mælkebøttens vuggestue er af- og påklædning, bleskift og måltiderne et samarbejde mellem pædagoger og børn, fordi pædagogerne mener, at der er meget læring i omsorgsopgaverne Af: Vibeke Bye Jensen Henviser til link fra børn og unge 01,2006 http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/302E5224C0DD61C9C12570F30044E7E9?opendocument
B) Pædagoger skal lære tosprogede bedre dansk Mindst en pædagog i hvert dagtilbud i Århus skal tage en uddannelse som sprogvejleder. Kun hvert fjerde tosprogede barn taler godt nok dansk, når de begynder i skole. Resten har brug for særlig støtte. Af: Mikkel Kamp Henviser til Link fra børn og unge http://www.bupl.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/D3947BDF676011C1C12572C000361368!OpenDocument Frivilligt arbejde - Dejligt at komme ind under facaden Hver tredje dansker bruger tid på frivilligt arbejde. En af dem er 26-årige Camilla Vad. Til daglig er hun pædagog i en børnehave på Nørrebro, men hver anden mandag er hun frivillig i en pigeklub for teenagepiger med anden etnisk baggrund end dansk Af: Anni Lyngskær Henviser til Link fra børn og unge http://www.bupl.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/5BF58ADD1829540DC12572730036C848!OpenDocument
C) http://www.childbooks.dk/Siden henvender sig både til børn og voksne. Den er fortællende og med musen er der et hav af muligheder f.eks. En bedstefarfortælling og små lege/læringsspil
D) http://www.boernogkultur.dk/section3/Forskning/Fagomraader/Litteratur/Anne%20Petersen.html E) Bækkestien’s hjemmeside http://www.baekkestien.randers.dk/frameset/run.asp?RoomID=160&MenuID=178&SplashID=377&LangRef=27
G) Tema: Leg og læring Dansk Pædagogisk Forum2000. 96 sider, illustreretForlag: Dansk Pædagogisk ForumSerie: 0-14 ; nr. 3/2000 (10. årgang)Emne: pædagogik ; læring ; legOpstilling: 37.1Indhold:Henriette Koch: Når leg og læring går op i en højere enhed. Stig Brostrøm: Små børn lærer gennem leg og samvær. Lisbeth A. Bjerg: Reggio Emilia og det lærende miljø. Susanne Freltofte: Hjernen på arbejde. Susanne Froberg: Hvad lærer vuggestuebørn. Læring er ikke blot en leg / af Ole Robenhagen og Sven Thyssen. Carsten Ringsmose: Illusionsnumre og hurraord. Hans Nielsen: Det er næsten som at være på fritidshjem, i skolen. Irene Ærø: Man kan lære sig at læse gennem leg. Anne Maj Nielsen: Sofie tegner OR. Steen Birkedal Nielsen: Lad for pokker børnene være i fred. Erik Håkonsson: Ordet i sin magt

Specialiseringsområder

Bekendtsgørelsen findes på http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2007/0022005.htm#B8 De tre specialiserings områder i bekendtgørelsen beskrives således:
Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner.
g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.
h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.
j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.
k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.
Mennesker med nedsat funktionsevne
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
d) Inklusion og eksklusion.
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
h) Brugerinddragelse og rettigheder.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger.
j) Kompensationsmuligheder.
k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.
Mennesker med sociale problemer
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Opsøgende arbejde og interventionsformer.
f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
g) Brugerinddragelse og rettigheder.
h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.
i) Misbrug og psykiske lidelser.
j) Truede familier, sorg og krise.

Den pædagogiske relation

DEN PÆDAGOGISKE RELATION Niels Rosendal Jensen, Institut for Pædagogisk Sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet I artiklen belyses hvad en professionel pædagogisk relation kan være. Forfatterens undersøgelser påpeger at bredden i pædagogisk relationsarbejde kan koges ned til to idealtyper: på den ene side pædagogiske relationer for ”hele mennesket” og på den anden side for ”det lærende menneske”. Baggrunden opridses gennem en beskrivelse af de to idealtyper. Og artiklen munder ud i et forsøg på at nuancere forståelsen af hvad en professionel pædagogisk relation kan blive – afhængigt af den unges perspektiv, interesser og behov. -Henviser til artiklen fra tidsskriftet ”VERA” nr.19, 2002

Henviser til artiklen på Bubl’s hjemmeside

http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/2f63d353339d0be3c12570ab00491e3d!OpenDocument og til lyd frekvensen fra ”topmødet om professionen” http://url.lynxmedia.dk/bupl_adsl

Pædagogisk lovsamling 2007/2008

Pædagogisk lovsamling 2007/2008

Dagtilbud / dilemma.
§ 7 Formål for dagtilbud.
§ 8 Pædagogiske læreplaner.
F.eks.: bliver læreplaner og handleplaner overholdt?
§ 17 Forældrebetalt madordning.
F.eks.: i institutionen er der 50 børn, 47 børn tilmelder sig madordningen men 3 deltager ikke og madordningen kan ikke træde i kraft
§ 14 & § 15. s. 180 Forældrebestyrelse.
F.eks.: uoverensstemmelser mellem bestyrelsesformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer
§ 7 stk. 4 s. 179 Medbestemmelse.
F.eks.: institutionen har planlagt en tur ud af huset, men 2 børn vil blive hjemme og lege. Kan det lade sig gøre?

En institution lægger vægt på børns medbestemmelse. Medbestemmelse indebærer indflydelse på hverdagen, så som, hvornår vil jeg ud- hvornår jeg vil spise- hvornår vil jeg lege.
En dag skal institutionen på tur Mads og Johan er midt i en god leg og siger: nej i dag bestemmer vi at vi vil blive hjemme og lege, pædagogen siger at i skal med. Medbestemmelse ????

Den lille ridder - aktantmodellen

Giver: Kongen (den lille ridder)

Objekt: At slå dragen ihjel. Prinsessen + ½ kongerige

Modtager: Den lille ridder

Hjælper: Prinsessen + sværet

Subjekt: Den lille ridder

modstander: Dragen + Troldmanden

For at se, hvordan aktantmodellen ser ud så har vi lagt et link ind over i siden.

Den lille ridder - berettermodel

Den lille ridder
Af: Per Fly

Anslag: Vi ser slottet og hører ordene ”der var engang”.

Præsentation: Der er en fortæller som præsenterer hovedpersonerne.

Uddybning: Troldmanden befaler og køkkendrengen vil være ridder.

Point of no return: Køkkendrengen bliver smidt ud af slottet.

Konflikt optrapning: Køkkendrengen besøger de tre slotte.

Klimaks: Der er to klimaks. Den første er, hvor køkken drengen slås med dragen. Den anden er, hvor køkkendrengen slås med troldmanden.

Udtoning: Troldmanden vasker op, drengen bliver ridder og får prinsessen.

Den indre kamp

Vi befinder os under sydlige himmelstrøg huset er misvedligeholdt med skodder for vinduerne og et tag der trænger til at blive skiftet.
Karl Ejnar er en ældre pensioneret herre og fraflyttet Danmark for 40 siden. Han er flyttet til sydligere himmelstrøg for at nyde sit otium. Hans daglige gang nydes på torvet, hvor han trisser rundt i sine udtrådte træsko, blød, ternet kasket og stok.
I det lille blå hus på hjørnet bor madame Kowalski, som sælger stedmoderblomster fra flamingo kasser. Madame Kowalski er en ældre dame, som har boet i det lille blå hus på hjørnet i mere end 50 år. Hun er en hårdarbejdende kvinde, og det ses på de dybe furer livet har sat i hendes ansigt. Det er ikke triste furer, men blot et tegn på et langt liv.
Karl Ejnar betragter Madame Kowalski, som forøvigt har været en tæt veninde i over 20 år. Han betragter hendes mod på livet. Hun står og ordner de små blomster fra flamingo kasserne, hun gør et egentlig lille arbejde til et livsværk. karl Ejnar imponeres gang på gang af hendes slid for at gøre de daglige kunder tilfredse, for som hun selv siger: "blomster er næring for sjælen."
Han mindes sit liv i Danmark og dengang han mistede sin elskede kone Yrsa til kræften. De var så lykkelige sammen, og da hun døde, følte karl Ejnar ikke livet kunne byde ham andet end sorg, og rejste derfor fra Danmark.
Hans sårede hjerte helede langsomt op, da han mødte madame Kowalski. Hun har mange af de kvaliteter som en god livsledsager skal have, men Karl Ejnar er bange for kærligheden, for det havde gjort så ondt da han mistede Yrsa
. De 40 år Karl Ejnar har været alene, har han godt kunne mærke at han savnet en at dele livet med. Tør han give sig hen til kærligheden igen? og ville madame Kowalski overhovedet have ham?
Han kan dufte blomsterne, ane en svag snert af krydderier fra de omkirng liggende boder på torvet. Han trækker vejret dybt ind og kan mærke suset i maven. Han har også kunne mærke at madame kowalski har vist interesse for ham. De har så mange aftner siddet på den lille bænk foran hendes lille blå hus, hvor de har snakket om livet, minder, fortid og fremtid.
Karl Ejnar sætter sin stok beslutsomt i jorden og bevæger sig hen mod det lille blå hus, han er fast besluttet på at tage en chance. Han vil leve resten af sit liv med en han elsker.
Madame Kowaski ser glad ud da hun får øje på Karl Ejnar. De sætter sig på den lille bænk, som så mange gange før,. kigger ud over torvet, men alligevel er alt anderledes, og de er som om de begge kan mærke det.
karl Ejnar tager hendes hånd, og giver den et kærligt tryk, hun giver et lille tryk tilbage, de kigger på hinanden og ved at de begge er lykkelige.

Den nervøse mor

Der var lige startet en ny pige i vuggestuen - hun var så ny, at hun stadig havde sin mor med. Moren var meget nervøs og usikker. Mens vi spiste formiddagsmad sad jeg og snakkede med de andre børn om, hvad de havde lavet i weekenden. Da jeg spurgte Magnus, svarede han: Jeg har hoppet på min storebror. Jeg spurgte undrende: Hvad sagde han til det? Magnus sad og tænkte sig lidt om inden hun svarede: Av, min pik. Jeg blev helt paf mens moren til den nye pige blev meget forarget og rød i hovedet.

En følelsesmæssig rutschebane,

En følelsesmæssig svingtur.

I de sidste år af min folkeskoletid var jeg udsat for massiv mobning fra bl.a. klassekammerater og nogle fra de ældre klasser.

”Jeg kom næsten dagligt tudende hjem fra skole”

Mine forældre tog kontakt til skolen for at få en løsning på problemet - men uden held. Problemet fortsatte, og til sidst nægtede jeg at gå i skole.
Jeg ville dog heller ikke skifte skole, for jeg havde nogle rigtig gode venner i min klasse.

Men heldigvis sagde mine forældre stop, og jeg blev indskrevet på en privatskole.

Mobning sætter dybe spor og man bliver som teenager kastet ud i en følelsesmæssig rutschebane, hvor der ikke rigtigt er noget, der giver mening.

Selv den dag i dag kan jeg blive helt dårlig og ked af det ved tanken om ”de værste år” i mit liv.

Børnehuset

Da Tina gik i 3 klasse, gik hun i fritidshjemmet, Børnehuset, sammen med de andre børn i hendes klasse. Hun fulgtes tit med en veninde fra skolen til Børnehuset. Tina havde aldrig tilbragt tid i en institution før det. Hun var blevet passet hjemme og begyndte allerede i børnehaveklassen, da hun var fire. Hun var en stille og genert pige og hun nød at være sammen med hendes alle hendes klassekammerater udenfor skolen.

Efter et halvt år i Børnehuset, satte Tinas forældre sig ned sammen med Tina og fortalte hende at hun ikke kunne gå der mere. Hun blev meget ked af det og spurgte hvorfor. Hendes forældre forklarede hende at Mor havde fået et job i Fritidshjemmet. Tina kunne stadig ikke forstå hvorfor hun ikke kunne gå i Børnehuset, så Mor forklarede, hvordan at det kunne give problemer for Mor at Tina var der, for Mor ville have svært ved at ikke forskelsbehandle, og det ville gøre de andre børn kede af det.
Tina var ked af det, og skuffet, men forstod godt Mor når nu hun forklarede det og efter et stykke tid var det ikke så vigtigt mere, selvom det var underligt at Tinas venner nu kendte Mor så godt.

Efter en del år hvor snakken faldt på, hvordan Tina havde måtte stoppe i Børnehuset, fordi Mor begyndte at arbejde der. Tina fik af vide, at det ikke var fordi, at Mor var nervøs for at forskelsbehandle børnene, men fordi familien ikke havde penge nok til, at Tina kunne gå der. Tina tænkte tilbage, og syntes ikke hun havde følt sig fattig, da hun var lille. Og hun var glad for at Mor havde forklaret situationen, og var glad for den hvide løgn.

Det er løgn og latin det jeg fortæller

Sofie ankommer til børnehave sammen med sin mor Birgit. Sofie kommer glad ind, og siger Hej.

Jeg siger godmorgen til Sofie og mor. Birgit kommer hen til mig og fortæller at hende og Sofie har været MEGET uvenner her til morgen.
Sofie ville ikke ha de grønne strømpebukser på der var lagt frem, men hellere de lyserøde. Birgit fortæller: Jeg sagde til Sofie: Sådan bliver det, du får ikke andre strømpebukser på, men vi blev gode venner igen før vi tog af sted. Jeg siger:det er godt du fortæller det.

Sofie vinker farvel og løber glad ind og leger med sine 2 veninder.

Et kvarter senere kommer Birgit tilbage til børnehaven, går hen til Sofie og siger: Her ta du bare de lyserøde på hvis du så gerne vil!
Da Birgit er gået kommer Sofie hen til mig og siger: ved du hvad? Min mor lyver, for hun sagde jeg ikke måtte få de andre på, jeg siger til Sofie: Ja det er faktisk rigtigt.

Aftenvagten

Min aftenvagt begyndte stille og roligt, med de daglige eftermiddags rutiner og den faste dags struktur, som man skal have, når man arbejder med autister.
Som aftenen skred frem, blev der lidt uro i en af de andre grupper, og pludselig lød alarmen, og så var det bare afsted for at hjælpe.
En af vores mandlige beboere peter kunne pludselig ikke kunne overskue tingene og blev rigtig frustret, og dette udløste et anfald hos ham.
Han smadrede hele stuen, så vi måtte have de øvrige 2 beboere fra denne gruppe, flyttet i en anden gruppe..
Han hev billeder ned, smadrede store potteplanter, og fik uheldigvis skåret sig på potteskårene, og derefter smurte han sit blod på væggene.
Vi forsøgte at stoppe ham, ved at tale rolig med fast til ham, men intet hjalp, og desværre resulterede det i at folk blev slået.
Omkring en halv time senere fik vi hjælp fra et andet hus, hvor der kom to ansatte, men den ene blev slået så voldsomt, at han flækkede i hovedbunden.
Jeg var det eneste fastansatte personale, og den der havde været ansat i længst tid, så det var mig, der måtte have det størrste overblik over situationen.
Da Peter endelig var faldet til ro, lignede stuen en slagmark. det meste personale havde fået bank og situationen var faktisk temmelig kaotisk.
jeg måtte ringe til flere af personalet's familie og få dem til at komme og hente dem, da jeg vuderede at de ikke var i stand til at klare resten af vagten.
Mens jeg ordnede dette, var Peter selv gået i gang med at rydde op, og jeg gik ned for at hjælpe ham, alene. Jeg var meget nervøs for hvad han kunne finde på, men situationen var at jeg stortset var selv i et hus med 9 voksne autister med udrettet adfærd, så jeg var nørt til at træde til, vi fejede, satte møbler på plads, og fik tørret blodet af væggen...
Jeg forsøgte at få vikarer ind til at klare resten af aftenen sammen med mig, men ingen kunne komme. Så ringede jeg til vores leder og bad ham komme, for jeg var tæt på at miste overblikket, da jeg var fuldstændig rystet, og havde bare lyst til at sætte mig til at tude..
Han sagde at jeg havde klaret det hele meget flot, og havde reageret korrekt, og at han ville komme i løbet af en 20-30 min for han kunne godt høre på mig, at jeg trængte til at der kom en og tog ansvaret nu.
puha tænkte jeg og gik så i gang med at gøre vores beboere klar til natten...Vores leder kom aldrig! jeg måtte klare det hele alene og overlappede med vores nattevagt, og tog så hjem alene...

Rebekka

6. September 2007

Dagen startede kl. 8:15 med, at dagens opgaver blev uddelegeret til de forskellige grupper.

Vores gruppe fik indkøbstjansen og budget på 25dkk pr person.
Indkøbet blev fortaget i et discountsupermarked hvor der blev handlet ind til ”det kolde bord”.

Efter indkøbet var overstået stod en anden gruppe for at forberede/anrette maden.
Desuden var der en gruppe, der stod for opstilling/borddækning og en anden gruppe stod for underholdning.

Underholdningen bestod af den berømte ”navneleg” dernæst ”alle mine kyllinger” og til sidst ”Anders And-tig”
Efter de fysiske udfoldelser var overstået skulle maden indtages, vi blev budt velkommen i ”krudtuglernes” klasseværelse af endnu en gruppe.

menneskebib - bog 1

Bostedet Bogfinken er et tilbud til for sent udviklede unge.
De fleste brugere har ADHD, autisme eller aspergers.
Dette kan kommer til udtryk ved skole vaskeligheder, sociale problemer samt det at kunne klare en dagligdag.
De færreste får en uddannelse, men bliver aktiveret i div. flexjobs.
På bostedet har brugerne hver deres lejlighed hvor der dagligt kommer en pædagog der giver verbalt støtte og vejledning til den enkelte bruger.
Bogfinken har også støtte beboere. Støtte beboere er normalt fungerende unge, som bor på stedet, der skal lære dem at være sociale og klare sig i hjemmet.
Efter ca 3 år kan man sluses ud i egen lejlighed, hvor man får besøg af en hjemmevejleder 1 gang om ugen.

Menneskebib - bog 2.

Aktivitetscenter Gøgereden er et dagtilbud til ca 70-75 brugere, fra alderen 18 og op efter, der er udviklingshæmmede.
Brugerne skal være færdig med skolen før de begynder på aktivitetscenteret og udviklings niveauet spænder fra 2 måneder og op til 6 år.
Brugerne er delt op ud fra funktionsevne; de dårligst fungerende er i daghjemmet, de øvrige er delt op i forskellige grupper fx. kantine- eller kunstgruppen.
Nogle brugere hører til i dagshjemmet og har mere brug for stimulering; som samvær og hygge, hvor de lærer at håndtere fysiske berøringer og følelser.
Brugerne i aktivitetscenteret bliver aktiveret ved fx at pakke skruer, lave mad til café og diverse kunsteriske udfoldelser.
Der er handleplaner for alle brugerne, der bliver opdateret en gang om året.
De brugere, der bliver sluset ud, bliver sendt i diverse flex job eller beskyttede værksteder, hvor de kan beskæftige sig med kunst, medie, teknik osv.

Menneskebib - bog 3

Børnehaven Musvitten er en børnehave nomeret til 60 børn i alderen 3-6 år, fordelt på 3 stuer.
Børnehaven arbejder ud fra kempler- princippet. Jesper Juul´s bog: Det kompetente barn har været inspirationskilde for den grundlæggende pædagogik.
Børnhaven er stueopdelt, derved føler pædagogerne at de har mere tid til at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Samvær, nærvær, empati og omsorg er nøgleord for børn og voksne.
Tæt, direkte forældre samarbejde er i høj fokus. Der afholdes jævnligt forældre samtaler med de familier der udviser behov, og det nyeste tiltag er et forældrekursus, hvor pædagogerne kan vidregive deres værdier.