Vi befinder os under sydlige himmelstrøg huset er misvedligeholdt med skodder for vinduerne og et tag der trænger til at blive skiftet.
Karl Ejnar er en ældre pensioneret herre og fraflyttet Danmark for 40 siden. Han er flyttet til sydligere himmelstrøg for at nyde sit otium. Hans daglige gang nydes på torvet, hvor han trisser rundt i sine udtrådte træsko, blød, ternet kasket og stok.
I det lille blå hus på hjørnet bor madame Kowalski, som sælger stedmoderblomster fra flamingo kasser. Madame Kowalski er en ældre dame, som har boet i det lille blå hus på hjørnet i mere end 50 år. Hun er en hårdarbejdende kvinde, og det ses på de dybe furer livet har sat i hendes ansigt. Det er ikke triste furer, men blot et tegn på et langt liv.
Karl Ejnar betragter Madame Kowalski, som forøvigt har været en tæt veninde i over 20 år. Han betragter hendes mod på livet. Hun står og ordner de små blomster fra flamingo kasserne, hun gør et egentlig lille arbejde til et livsværk. karl Ejnar imponeres gang på gang af hendes slid for at gøre de daglige kunder tilfredse, for som hun selv siger: "blomster er næring for sjælen."
Han mindes sit liv i Danmark og dengang han mistede sin elskede kone Yrsa til kræften. De var så lykkelige sammen, og da hun døde, følte karl Ejnar ikke livet kunne byde ham andet end sorg, og rejste derfor fra Danmark.
Hans sårede hjerte helede langsomt op, da han mødte madame Kowalski. Hun har mange af de kvaliteter som en god livsledsager skal have, men Karl Ejnar er bange for kærligheden, for det havde gjort så ondt da han mistede Yrsa
. De 40 år Karl Ejnar har været alene, har han godt kunne mærke at han savnet en at dele livet med. Tør han give sig hen til kærligheden igen? og ville madame Kowalski overhovedet have ham?
Han kan dufte blomsterne, ane en svag snert af krydderier fra de omkirng liggende boder på torvet. Han trækker vejret dybt ind og kan mærke suset i maven. Han har også kunne mærke at madame kowalski har vist interesse for ham. De har så mange aftner siddet på den lille bænk foran hendes lille blå hus, hvor de har snakket om livet, minder, fortid og fremtid.
Karl Ejnar sætter sin stok beslutsomt i jorden og bevæger sig hen mod det lille blå hus, han er fast besluttet på at tage en chance. Han vil leve resten af sit liv med en han elsker.
Madame Kowaski ser glad ud da hun får øje på Karl Ejnar. De sætter sig på den lille bænk, som så mange gange før,. kigger ud over torvet, men alligevel er alt anderledes, og de er som om de begge kan mærke det.
karl Ejnar tager hendes hånd, og giver den et kærligt tryk, hun giver et lille tryk tilbage, de kigger på hinanden og ved at de begge er lykkelige.
mandag den 17. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar