Aftenvagten

Min aftenvagt begyndte stille og roligt, med de daglige eftermiddags rutiner og den faste dags struktur, som man skal have, når man arbejder med autister.
Som aftenen skred frem, blev der lidt uro i en af de andre grupper, og pludselig lød alarmen, og så var det bare afsted for at hjælpe.
En af vores mandlige beboere peter kunne pludselig ikke kunne overskue tingene og blev rigtig frustret, og dette udløste et anfald hos ham.
Han smadrede hele stuen, så vi måtte have de øvrige 2 beboere fra denne gruppe, flyttet i en anden gruppe..
Han hev billeder ned, smadrede store potteplanter, og fik uheldigvis skåret sig på potteskårene, og derefter smurte han sit blod på væggene.
Vi forsøgte at stoppe ham, ved at tale rolig med fast til ham, men intet hjalp, og desværre resulterede det i at folk blev slået.
Omkring en halv time senere fik vi hjælp fra et andet hus, hvor der kom to ansatte, men den ene blev slået så voldsomt, at han flækkede i hovedbunden.
Jeg var det eneste fastansatte personale, og den der havde været ansat i længst tid, så det var mig, der måtte have det størrste overblik over situationen.
Da Peter endelig var faldet til ro, lignede stuen en slagmark. det meste personale havde fået bank og situationen var faktisk temmelig kaotisk.
jeg måtte ringe til flere af personalet's familie og få dem til at komme og hente dem, da jeg vuderede at de ikke var i stand til at klare resten af vagten.
Mens jeg ordnede dette, var Peter selv gået i gang med at rydde op, og jeg gik ned for at hjælpe ham, alene. Jeg var meget nervøs for hvad han kunne finde på, men situationen var at jeg stortset var selv i et hus med 9 voksne autister med udrettet adfærd, så jeg var nørt til at træde til, vi fejede, satte møbler på plads, og fik tørret blodet af væggen...
Jeg forsøgte at få vikarer ind til at klare resten af aftenen sammen med mig, men ingen kunne komme. Så ringede jeg til vores leder og bad ham komme, for jeg var tæt på at miste overblikket, da jeg var fuldstændig rystet, og havde bare lyst til at sætte mig til at tude..
Han sagde at jeg havde klaret det hele meget flot, og havde reageret korrekt, og at han ville komme i løbet af en 20-30 min for han kunne godt høre på mig, at jeg trængte til at der kom en og tog ansvaret nu.
puha tænkte jeg og gik så i gang med at gøre vores beboere klar til natten...Vores leder kom aldrig! jeg måtte klare det hele alene og overlappede med vores nattevagt, og tog så hjem alene...

Rebekka