Igennem casen om Tobias kommer der nogle begreber frem.
”Britt vender sig irriteret, ”Hold op med den larm, få de fingre af ruden, de er lige blevet pudset!” Tobias ser på mor med et par blanke øjne og kravler op på skødet af far. Anders roder ham kærligt i håret og finder morgenmad frem til Tobias.”
I dette eksempel er Tobias hjemme hos mor, far og storesøster og al den tid han tilbringer hjemme giver ham hans primære socialisering. På trods af at mor vrisser om morgenen så kan Tobias altid få et knus og derved får Tobias også tryghed og omsorg i hjemmet.
”Han løber målrettet hen til Albert og hiver lastbilen han har i hånden fra ham. Albert stikker i et hyl og Annegrethe farer op, tager Tobias i armen og siger ”Du kan tro nej, den legede Albert med!” Tobias ser forskrækket på hende.”
Her ser vi et eksempel på dannelse. Annegrethe lærer derved Tobias at det er forkert at tage ting fra andre børn. Muligvis lidt hårdhændet, men barnet får at vide, at hans handling ikke er i orden.
”Tobias kravler selv møjsomt op på sin trip trap stol og klasket glad på bordet ved synet af mad. Annegrethe stiller sig bag ham og tager hans hænder væk fra bordet, ”Så er det nok!” siger hun.”
Problemet i denne situation er at Tobias bliver nedgjort i forhold til de andre børn og hvis man ser det gennem Illeris’ læringstrekant, så giver det et dårligt pædagog-barn forhold mellem Tobias og Annegrethe.
”ML er løbet hen til Simon, som hun legede med før. Tobias prøver igen at få kontakt til ML, men hun ignorerer ham. Tobias parallelleger ved siden af dem, men ML bliver sur over han er der, og skubber til ham så han falder. Tobias reagerer ved at bide hende hårdt i armen så det bløder, hun hyler højt og Annegrethe er der i en ruf, hun har kun set at Tobias bed ML, og skælder ham ud.”
Her prøver Tobias at kommet ind i legen med ML igen, ved at parallellege ved siden af dem. Der kommer en konflikt da ML ikke vil have ham der og reagerer fysisk og skubber ham væk, hvilket gør at Tobias bliver ramt på det emotionelle plan og bider hende.
Oveni ser pædagogen Annegrethe kun halvdelen af optrinnet så Tobias føler sig uretfærdigt behandlet og bliver frustreret.
“”Ja, så er den gal igen. Tobias har været rigtig strid overfor et par af de andre børn i dag, han bed faktisk ML så det begyndte at bløde. Jeg ved snart ikke hvad skal gøre ved ham!” Anders står lidt uforstående overfor Annegrethes hårde ord, og siger :“For en måneds tid siden til samtalen med Dorthe, fik vi ellers indtryk af at de gik godt med Tobias???”, “Ja”, siger Annegrethe, “Jeg deltog jo heller ikke i samtalen og fik derfor ikke tilkendegivet min mening!!”, ordene hænger tungt i luften, da Tobias og far går hjem.”
- Annegrethe konfronterer Tobias’ far med virkeligheden, som hun har set den. Tobias’ far ytrer forsigtigt, at det ikke er en opfattelse alle deler og AG går i forsvarsposition og siger, at det var fordi hun ikke deltog i mødet.
“Resten af dagen er det tydeligt at mærke på Tobias, at han har haft en dårlig dag. Han pylrer, er mut og vil helst sidde på en arm.Næste morgen stiller Tobias sig helt på bagben. Han vil ikke op, vil ikke spise morgenmad og han skriger hele vejen til vuggestuen”
- Det er en helt normal reaktion fra et barn på 1½ år. Han reagerer på en oplevelse, der ikke var rar, ved at søge trøst og omsorg/tryghed hos sin mor. At han græder og er modsat næste morgen, er blot en forstærkelse af reaktionen.
“Britt tager Tobias på armen, flår døren op til lederens kontor, og braser ind. “Jeg har lige læst beskeden på tavlen i vuggestuen, og jeg må ærlig talt sige, at jeg har det rigtigt dårligt, med at Annegrethe skal være primær på Tobias.”
- Britt reagerer på denne måde for at forsvare og beskytte Tobias. Moder-instinkt.
“Da Britt kommer tilbage har lederen Bent, sat to kopper kaffe frem, og Britt falder lidt ned i den afslappede atmosfære. “Nå“, siger Bent, ”Må jeg så høre, hvad er problemet?”
- Bent responderer meget forstående på Britts kritikpunkter.
Han udviser rummelighed og empati for Tobias og Britt.
“Nå Annegrethe”, siger Bent. “Tidligere i dag talte jeg med Tobias’ mor, og det var faktisk en lidt ubehagelig samtale.”
- Bent konfronterer AG med de kritikpunkter han og Britt har talt om, og forlanger empati, nærvær og forståelse for Tobias.
“Fuldstændigt uventet bryder Annegrethe sammen i gråd. Hun fortæller med gråd i stemmen, at hun godt er klar over det. Det har været svært på det sidste at magte det hele, og ikke mindst de børn med lidt udfordring i. Hendes mand, Ejner er syg. Han fik konstateret kræft for et halvt år siden. Bent ser uforstående på AG, og spørger hvorfor hun ikke har sagt noget. De kunne have hjulpet i form af fridage og der er jo altid nogen at tale med. Annegrethe tørrer øjnene, og smiler forsigtigt til Bent. Jeg troede jeg kunne klare det selv, men kan godt se at det har påvirket mine omgivelser, mit arbejde og ikke mindst børnene for meget.”
- Annegrethe forklarer, at hun mente hun kunne klare det selv. AG er lidt af den gamle skole, hvor man “ikke hænger sit beskidte vasketøj til tørre”. Derved menes at man som en lidt ældre generation, ikke vil “belaste” sine omgivelser, med noget man mener er privat og skal holdes for sig selv. Det er også i skrap kontrast til i dag hvor man helst skal snakke om ens følelser og hvad der forgår i ens liv. Bent reagerer med megen omsorg og forståelse for AG’s problemer og sammen finder de en løsning. Hvilket viser god indlevelse.
“Britt og Anders kan mærke, at det er en mere harmonisk dreng, de får med hjem. Han får lov til at være en dreng nu. Han får brændt noget krudt af og er samtidig blevet bedre til at slappe med en bog, eller anden stillesiddende aktivitet. Han er mere glad, udhvilet og man kan mærke på ham, at han har det godt i vuggestuen, og i bedre kontakt med de andre børn.”
- Her ser vi hvordan den primære socialisering bliver overtaget af pædagogen. Man kan se på Tobias når han har det godt med pædagogerne og de andre børn så fungerer han også bedre i hjemmet. Når den primær socialisering og den sekundære socialisering forenes bliver det til en harmonisk dobbelt socialisering. Og det er dette citat et godt eksempel på.
“Mia sætter Tobias ned på gulvet og går over for at tage den. Tobias kigger sig omkring, rejser sig og trasker hen til Annegrethe. Han rækker armene op mod hende, og hun tager ham op på skødet og giver ham et lille klem.”
- Her viser Tobias og Annegrete at de anerkender hinandens forskelligheder. Annegrethe har accepteret at børnene har forskellige personligheder, og det er okay at Tobias er lidt voldsom og sviner med maden. Nu viser Tobias at han er tryg ved Annegrethe efter hun har fået overskud til ham. Pædagog-barn relationen er blevet bedre og det gør at situationen er blevet bedre både i hjemmet, institutionen og for Tobias personligt.
torsdag den 4. oktober 2007
onsdag den 3. oktober 2007
Brik 1.
Vuggestuen kloden.
Når man går ind i gennem lågen til Kloden bliver man mødt af et sus af barnestemmer. Selve huset ligger i midten, omringet af en vidunderlig stor og dejlig rodet legeplads. Når man lader blikket glide hen over sandkasserne, flise stierne og den flotte vand bassin med den sprøjtende keramik frø, tænker man ikke så meget over, at det er rigtigt pænt og flot.
Børnene tager opmærksomheden, for her er der liv! De farvestrålende flyverdragter og små kulørte gummistøvler, der løber så hurtigt over fliserne, at de små knapt selv kan følge med. Man kan høre plastikhjulene, på de små seje politiscootere og de søde prinsessescootere, rasle over fliserne med jubelråb og grinende hvin. Nede i den lille skov finder man legetøj hist og pist og små røde legehuse. Og hvis man lytter godt efter kan man høre fnis og hemmeligheds hvisken derinde fra.
Ekstra dejligt er det når de små får frugt, for det er også udenfor. Så kommer de alle myldrende og snak og latter fylder luften sammen med smasken og gnasken.
Selve huset er stort, med masser af vinduer og i en frisk rød farve. Indenfor har børnene en masse plads at boltre sig på. Der er flere små hyggelige rum, hvor børnene kan lukke døren indtil hvis de har lyst. Mest iøjefaldende er væggene, smukt dekoreret med barnetegninger, historier om hvor de har været og hvad de ellers har lavet med kastanjer, garn og alt muligt farvestrålende som de små barnehænder har givet liv, der gør en glad og smilende.
I køkkenet dufter der af mad både morgen, middag og aften, for her må børnene blive til kl. 21, hvis forældrene har travlt. Dog lægges der ikke nogle i seng, de får deres aftensmad og hygger i den rolige atmosfære til mor og far kommer.
Når man går ind i gennem lågen til Kloden bliver man mødt af et sus af barnestemmer. Selve huset ligger i midten, omringet af en vidunderlig stor og dejlig rodet legeplads. Når man lader blikket glide hen over sandkasserne, flise stierne og den flotte vand bassin med den sprøjtende keramik frø, tænker man ikke så meget over, at det er rigtigt pænt og flot.
Børnene tager opmærksomheden, for her er der liv! De farvestrålende flyverdragter og små kulørte gummistøvler, der løber så hurtigt over fliserne, at de små knapt selv kan følge med. Man kan høre plastikhjulene, på de små seje politiscootere og de søde prinsessescootere, rasle over fliserne med jubelråb og grinende hvin. Nede i den lille skov finder man legetøj hist og pist og små røde legehuse. Og hvis man lytter godt efter kan man høre fnis og hemmeligheds hvisken derinde fra.
Ekstra dejligt er det når de små får frugt, for det er også udenfor. Så kommer de alle myldrende og snak og latter fylder luften sammen med smasken og gnasken.
Selve huset er stort, med masser af vinduer og i en frisk rød farve. Indenfor har børnene en masse plads at boltre sig på. Der er flere små hyggelige rum, hvor børnene kan lukke døren indtil hvis de har lyst. Mest iøjefaldende er væggene, smukt dekoreret med barnetegninger, historier om hvor de har været og hvad de ellers har lavet med kastanjer, garn og alt muligt farvestrålende som de små barnehænder har givet liv, der gør en glad og smilende.
I køkkenet dufter der af mad både morgen, middag og aften, for her må børnene blive til kl. 21, hvis forældrene har travlt. Dog lægges der ikke nogle i seng, de får deres aftensmad og hygger i den rolige atmosfære til mor og far kommer.
Tobias færdig med brik 4
Det er mandag morgen. Britt vågner med et sæt da vækkeuret larmende ringer kl. 5.30. Hun strækker sig, kysser Anders på kinden der søvnigt mumler: God morgen. Hun tumler ud af sengen, åh de morgener, det skulle altid være weekend. Ikke mindst for børnene. Hun åbner forsigtigt døren ind til Tobias´ værelse. Han ligger i sin tremmeseng. I løbet af natten har han sparket dynen af, og han ligger krøbet helt sammen i fodenden. Hun står lidt og lytter til hans åndedræt, trækker den velkendte duft af Tobias ind gennem næsen, og går så hen og stryger ham forsigtigt over kinden. Tobias, vågn op, det er morgen. Tobias rører på sig og blinker let med øjnene. Britt trækker i rullegardinet og det ryger op med er smæld. Tobias farer sammen og begynder at græde. Ja tænker Britt, det var så den stille morgen. I mellem tiden har Anders vækket Terese. Hun sidder allerede i køkkenet og spiser morgenmad.
Solen er lige så stille på vej op og det varme lys fylder køkkenet med hygge, der dufter af kaffe og ny ristet brød. Tobias står og kigger ud af terrassedøren og får øje på en kat, han peger ivrigt mens han slår på ruden. Britt vender sig irriteret, hold op med den larm, få de fingre af ruden de er lige pudset. Tobias ser på mor med et par blanke øjne, og kravler op på skødet af far. Anders roder ham kærligt i håret og finder morgenmad frem til Tobias.
Far åbner døren ind til Vuggestuen, han har Tobias på armen. Dorthe er der og siger glad godmorgen. Tobias lyser op, da hun aer ham på kinden. Dorthe er Tobias's yndlings pædagog i vuggestuen. Han vinker farvel til far og går med Dorthe ind på stuen.
Tobias drøner ind i legerummet, på den ene væg står der en stor reol fyldt med legesager. Brune, flet kurve der bugner af legoklodser i alle regnbuens farver. På gulvet er der legetæpper med kørebaner. Ned fra loftet hænger små tøjdyr, og på væggene børnekunst og store billeder af hverdags situationer. I døren er der et lille vindue, så børnene kan holde øje med hinanden. hvor lyden af legoklodser. Han løber målrettet hen til Albert og hiver, lastbilen han har i hånden, fra ham. Albert stikker i et hyl og Annegrethe farer op, tager Tobias i armen og siger, du kan tro nej, den legede Albert med, Tobias ser forskrækket på hende, men smiler derefter til hende. Ja mig kan du ikke charme med det der smil siger hun. Albert får lastbilen tilbage og Tobias forlader legerummet.
I samme øjeblik ankommer Marielouise, Tobias allerbedste ven, til vuggestuen. Tobias lyser op i et smil, løber med små klaskende fodtrin hen for at gi hende en krammer. Ved synet af Tobias gemmer Marielouise sig bag ved mor. Tobias forsøger med smil, pruttelyde og andre ansigtsudtryk at tø M.L op. Da det ikke rigtig hjælper hiver han i hendes trøje og hun begynder at græde. Moren siger til Dorthe, jeg kan da godt forstå hun bliver bange, så voldsom han er, det er da ikke rart når man lige er kommet. Dorthe siger at han nok bare er så glad for at se hende, og det er derfor han bliver lidt voldsom, han har glædet sig til at skulle være sammen med ML. Moren fortsætter, ja men han er alt for vild til hende, hjemme sidder hun og leger med dukker eller ser fjernsyn, slet ikke sådan noget vild leg. Hun kysser ML og går.
Kl. 9 samles alle børn og voksne i fællesrummet til formiddagsmad. Børnene sidder ved borde på deres trip trap stole, med hver deres billede på. Der er højt til loftet og man føler næsten man står i en balsal. Lyset fra de store vindues partier giver rummet en dejlig atmosfære. Maden bliver hentet i køkkenet der ligger i åben forbindelse med fællesrummet.
Tobias kravler selv møjsomt op på sin trip trap stol, og klasker glad i bordet ved synet af mad. Annegrethe stiller sig bag ham og tager hans hænder væk fra bordet, så er det nok, siger hun. Saftige røde æbler, store grønne pærer og bananer bliver hurtigt spist, og da de er færdige trækker de ud i garderoben for at tage tøj på, så de kan komme ud på legepladsen.
I garderoben har børnene hver deres rum i hver sin farve. På væggen har børnene en ramme med billeder af deres familie. I et hjørne ligger et par gummistøvler, og der lugter lidt af sure tæer.
På legepladsen forsøger Tobias atter at få kontakt med Marielouise, men ML løber væk fra ham og går hen til gyngerne.
Legepladsen går hele vejen rundt om huset. På den ene side er der en kæmpe stor sandkasse, med flisebelægning, hvor man kan kører scooterræs. Til legepladsen hører en lille skov, med sin egen private krat lusker sti. Grenene hænger lavt, og tæt over stierne så man rigtigt kan gemme sig. Små legehuse kan skimtes mellem træerne. Der er et lille bålsted hvor der ofte dufter af snobrød og pandekager.
ML er løbet hen til Simon, som hun legede med før. Tobias prøver igen at få kontakt til ML, men hun ignorerer ham. Tobias parallelleger ved siden af dem, men ML bliver sur over han er der, og skubber til ham så han falder. Tobias reagerer ved at bide hende hårdt i armen, så det bløder. ML hyler højt, og Annegrethe er der i en ruf, hun har kun set at Tobias bed ML, og skælder ham ud. Dorthe tager sig af ML og da hun kommer ud igen sidder Tobias på en bænk ved siden af Annegrethe og græder. Dorthe har set hele optrinnet og forstår Tobias´ frustrationer og tager ham op. Annegrethe rejser sig og siger at han skal lære at der er en konsekvens når man gør sådan noget. Dorthe siger at de lige må snakke om det senere og tager Tobias med ind for at gøre klar til frokost. Børnene spiser deres mad og så skal de skiftes og puttes.
Dorthe tager Tobias med ud på badeværelset. Hun pusler lidt ekstra om ham, og tænker han har haft en hård formiddag. Hun tænder den lille gule, stjerne lampe på væggen, og trækker musikkaninen op. Hun giver sig god tid til at give ham en kildetur og ekstra krammer, inden hun finder sut og lulle til ham og lægger ham ud i barnevognen.
Da alle børnene er puttet, konfronterer Dorthe, Annegrethe. Hun er bekymret over måden Annegrethe tackler konfliktsituationerne med Tobias på. Hun har i gennem længere tid observeret at Annegrethe ikke agerer overfor Tobias på en hensigtsmæssig måde, og synes det går for meget ud over Tobias´ selvværd. Hun skaber ligeledes en dårlig relation mellem barn/pædagog. Annegrethe bliver meget fortørnet over kritikken.Efter Tobias har fået sin lur, kommer far og henter ham. Annegrethe står i garderoben og venter, da far har fået givet Tobias jakke og hue på.
“Ja så er den gal igen. Tobias har været rigtig strid overfor et par af de andre børn i dag, han bed faktisk ML så det begyndte at bløde. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre ved ham!” Anders står lidt uforstående overfor Annegrethes hårde ord, og siger; “For en måneds tid siden til samtalen med Dorthe, fik vi ellers indtryk af at det gik godt med Tobias???”, “Ja”, siger Annegrethe, “jeg deltog jo heller ikke i samtalen og fik derfor ikke tilkendegivet min mening!”, orderne hænger tungt i luften, da Tobias og far går hjem.
Hjemme fortæller Anders, Britt om sammenstødet med Annegrethe, Britt går straks i forsvarsposition overfor angrebet. “hvad sagde du til hende”, spørger Britt, “fik du sagt hvad Dorthe sagde til samtalen? Jeg vil altså godt lige have en snak med Annegrethe om det her!!” Anders har mest lyst til at lade det ligge, men kan godt se at det er Tobias det går ud over, og de aftaler at Britt taler med Annegrethe næste dag.
Resten af dagen er det tydeligt at mærke på Tobias, at han har haft en dårlig dag. Han pylrer, er mut og vil helst sidde på en arm.
Næste morgen stiller Tobias sig helt på bagben. Han vil ikke op, vil ikke spise morgenmad og han skriger hele vejen op til vuggestuen. Mor trøster ham så godt hun kan, mens hun prøver at få jakken af ham, og kæmper med gummistøvlerne, som Tobias holder godt fast i. Hun rejser sig, kaster et hurtigt blik på info tavlen, og ser til sin skræk, at der er en besked om Dorthe. “Desværre må vi sige farvel til Dorthe, der har fået nyt arbejde. Annegrethe overtager herefter Dorthes primærbørn.”
Britt tager Tobias på armen, flår døren op til lederens kontor, og braser ind. “Jeg har lige læst beskeden på tavlen i vuggestuen, og jeg må ærlig talt sige at jeg har det rigtigt dårligt med at Annegrethe skal være primær på Tobias.” udbryder hun, “Samarbejdet er virkelig elendigt og det er jo helt tydeligt at hun ikke bryder sig om Tobias!! Hvis ikke der bliver fundet en anden løsning ser jeg mig nødsage til at flytte ham!” Lederen rejser sig forfjamsket op, noget overrasket over Britt´s udbrud. “Få lige Tobias afleveret og kom så ind til mig igen, det her skal vi da lige have en afklaring på, har du tid nu?” Britt ser på sit ur, og nikker.
Da Britt kommer tilbage har lederen Bent sat to kopper kaffe frem, og Britt falder lidt ned i den afslappende atmosfære. “Nå,” siger Bent, “må jeg så høre, hvad er problemet?” Britt ridser deres problemer med Annegrethe op. Bent sidder roligt ved skrivebordet, med foldede hænder, og nikker forstående, det er ikke første gang han hører forældres bekymring over Annegrethe. Bent siger til Britt at han nok skal tage hånd om problemet, der er stadig en måned til Dorthe holder, og han lover en afklaring på problemet, for selvfølgelig skal Tobias ikke flyttes.
Senere på dagen kalder Bent, Annegrethe til samtale. Der er stille på kontoret da Annegrethe ankommer. Det store vindue står lidt på klem, vinden får papirerne på bordet til at blafre. Gardinerne er trukket let for, så solen stadig skinner ind og reflektere i billedet på væggen.
Annegrethe tager sine briller af og lader dem hænge i den røde brillesnor på brystet. Hun stryger en grå hårtot væk fra panden, og sætter sig på kanten af stolen. Hun vrider nervøst på hænderne, hun har på fornemmelsen, at det drejer sig om Tobias og hans familie.
Nå Annegrethe, siger Bent. Tidligere i dag talte jeg med Tobias´ mor, og det var faktisk en lidt ubehagelig samtale. De havde en del punkter vedrørende dit og Tobias´ forhold, og det lader ikke til at det er særligt varmt. De savner nærvær, omsorg og forståelse for at han er en dreng med krudt i røven. Bent banker let frustreret i bordet, og siger : og det er dit job!
Fuldstændig uventet bryder Annegrethe sammen i gråd. Hun fortæller med gråd i stemmen at hun godt er klar over det. Det har været svært på det sidste at magte det hele, og ikke mindst de børn med lidt udfordring i. Hendes mand, Ejnar er syg. Han fik konstateret kræft for et halvt år siden. Bent ser uforstående på Annegrethe, og spøger hvorfor hun ikke har sagt noget. De kunne have hjulpet i form af fridage og der er jo altid nogen at tale med. Annegrethe tørrer øjnene, og smiler forsigtigt til Bent. Jeg troede at jeg kunne klarer det selv men kan godt se at det har påvirket mine omgivelser, mit arbejde og ikke mindst børnene for meget.
De snakker frem og tilbage og bliver enige om at Annegrethe fortsætter på stuen, på deltid. Pædagogmedhjælperen Mia skal tage ansvaret for Tobias og de børn med lidt ekstra gang i den, indtil der kommer en ny pædagog på stuen. Annegrethe går der fra med en god fornemmelse i maven, og Bent ringer til Britt med det samme for at fortælle hvad de har aftalt.
Tiden går sin gang i vuggestuen. Mia er igen tilbage i sin stilling som medhjælper, og der er blevet ansat en ny mandlig pædagog, John. John har et godt tag på børnene, og der er plads til vild leg med drengene. Annegrethe slapper endelig mere af. Hendes mand er blevet erklæret rask, så hendes overskud er vendt tilbage.
Britt og Anders kan mærke, at det er en mere harmonisk dreng, de får med hjem. Han får lov til at være en dreng nu. Han får brændt noget krudt af og er samtidig blevet bedre til at slappe med en bog, eller anden stillesiddende aktivitet. Han er mere glad, udhvilet og man kan mærke på ham, at han har det godt i vuggestuen, og i bedre kontakt med de andre børn.
En dag i vuggestuen, har Mia en besked til børn og forældre. Mia har søgt ind på pædagogseminariet og er blevet optaget! De sidder ved bordet og hygger sig med rosiner og saftevand, Mia har Tobias på skødet. Telefonen ringer, Mia sætter Tobias ned på gulvet og går over for at tage den. Tobias kigger sig omkring, rejser sig og trasker hen til Annegrethe. Han rækker armene op mod hende, og hun tager ham op på skødet og giver ham et lille klem.
Solen er lige så stille på vej op og det varme lys fylder køkkenet med hygge, der dufter af kaffe og ny ristet brød. Tobias står og kigger ud af terrassedøren og får øje på en kat, han peger ivrigt mens han slår på ruden. Britt vender sig irriteret, hold op med den larm, få de fingre af ruden de er lige pudset. Tobias ser på mor med et par blanke øjne, og kravler op på skødet af far. Anders roder ham kærligt i håret og finder morgenmad frem til Tobias.
Far åbner døren ind til Vuggestuen, han har Tobias på armen. Dorthe er der og siger glad godmorgen. Tobias lyser op, da hun aer ham på kinden. Dorthe er Tobias's yndlings pædagog i vuggestuen. Han vinker farvel til far og går med Dorthe ind på stuen.
Tobias drøner ind i legerummet, på den ene væg står der en stor reol fyldt med legesager. Brune, flet kurve der bugner af legoklodser i alle regnbuens farver. På gulvet er der legetæpper med kørebaner. Ned fra loftet hænger små tøjdyr, og på væggene børnekunst og store billeder af hverdags situationer. I døren er der et lille vindue, så børnene kan holde øje med hinanden. hvor lyden af legoklodser. Han løber målrettet hen til Albert og hiver, lastbilen han har i hånden, fra ham. Albert stikker i et hyl og Annegrethe farer op, tager Tobias i armen og siger, du kan tro nej, den legede Albert med, Tobias ser forskrækket på hende, men smiler derefter til hende. Ja mig kan du ikke charme med det der smil siger hun. Albert får lastbilen tilbage og Tobias forlader legerummet.
I samme øjeblik ankommer Marielouise, Tobias allerbedste ven, til vuggestuen. Tobias lyser op i et smil, løber med små klaskende fodtrin hen for at gi hende en krammer. Ved synet af Tobias gemmer Marielouise sig bag ved mor. Tobias forsøger med smil, pruttelyde og andre ansigtsudtryk at tø M.L op. Da det ikke rigtig hjælper hiver han i hendes trøje og hun begynder at græde. Moren siger til Dorthe, jeg kan da godt forstå hun bliver bange, så voldsom han er, det er da ikke rart når man lige er kommet. Dorthe siger at han nok bare er så glad for at se hende, og det er derfor han bliver lidt voldsom, han har glædet sig til at skulle være sammen med ML. Moren fortsætter, ja men han er alt for vild til hende, hjemme sidder hun og leger med dukker eller ser fjernsyn, slet ikke sådan noget vild leg. Hun kysser ML og går.
Kl. 9 samles alle børn og voksne i fællesrummet til formiddagsmad. Børnene sidder ved borde på deres trip trap stole, med hver deres billede på. Der er højt til loftet og man føler næsten man står i en balsal. Lyset fra de store vindues partier giver rummet en dejlig atmosfære. Maden bliver hentet i køkkenet der ligger i åben forbindelse med fællesrummet.
Tobias kravler selv møjsomt op på sin trip trap stol, og klasker glad i bordet ved synet af mad. Annegrethe stiller sig bag ham og tager hans hænder væk fra bordet, så er det nok, siger hun. Saftige røde æbler, store grønne pærer og bananer bliver hurtigt spist, og da de er færdige trækker de ud i garderoben for at tage tøj på, så de kan komme ud på legepladsen.
I garderoben har børnene hver deres rum i hver sin farve. På væggen har børnene en ramme med billeder af deres familie. I et hjørne ligger et par gummistøvler, og der lugter lidt af sure tæer.
På legepladsen forsøger Tobias atter at få kontakt med Marielouise, men ML løber væk fra ham og går hen til gyngerne.
Legepladsen går hele vejen rundt om huset. På den ene side er der en kæmpe stor sandkasse, med flisebelægning, hvor man kan kører scooterræs. Til legepladsen hører en lille skov, med sin egen private krat lusker sti. Grenene hænger lavt, og tæt over stierne så man rigtigt kan gemme sig. Små legehuse kan skimtes mellem træerne. Der er et lille bålsted hvor der ofte dufter af snobrød og pandekager.
ML er løbet hen til Simon, som hun legede med før. Tobias prøver igen at få kontakt til ML, men hun ignorerer ham. Tobias parallelleger ved siden af dem, men ML bliver sur over han er der, og skubber til ham så han falder. Tobias reagerer ved at bide hende hårdt i armen, så det bløder. ML hyler højt, og Annegrethe er der i en ruf, hun har kun set at Tobias bed ML, og skælder ham ud. Dorthe tager sig af ML og da hun kommer ud igen sidder Tobias på en bænk ved siden af Annegrethe og græder. Dorthe har set hele optrinnet og forstår Tobias´ frustrationer og tager ham op. Annegrethe rejser sig og siger at han skal lære at der er en konsekvens når man gør sådan noget. Dorthe siger at de lige må snakke om det senere og tager Tobias med ind for at gøre klar til frokost. Børnene spiser deres mad og så skal de skiftes og puttes.
Dorthe tager Tobias med ud på badeværelset. Hun pusler lidt ekstra om ham, og tænker han har haft en hård formiddag. Hun tænder den lille gule, stjerne lampe på væggen, og trækker musikkaninen op. Hun giver sig god tid til at give ham en kildetur og ekstra krammer, inden hun finder sut og lulle til ham og lægger ham ud i barnevognen.
Da alle børnene er puttet, konfronterer Dorthe, Annegrethe. Hun er bekymret over måden Annegrethe tackler konfliktsituationerne med Tobias på. Hun har i gennem længere tid observeret at Annegrethe ikke agerer overfor Tobias på en hensigtsmæssig måde, og synes det går for meget ud over Tobias´ selvværd. Hun skaber ligeledes en dårlig relation mellem barn/pædagog. Annegrethe bliver meget fortørnet over kritikken.Efter Tobias har fået sin lur, kommer far og henter ham. Annegrethe står i garderoben og venter, da far har fået givet Tobias jakke og hue på.
“Ja så er den gal igen. Tobias har været rigtig strid overfor et par af de andre børn i dag, han bed faktisk ML så det begyndte at bløde. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre ved ham!” Anders står lidt uforstående overfor Annegrethes hårde ord, og siger; “For en måneds tid siden til samtalen med Dorthe, fik vi ellers indtryk af at det gik godt med Tobias???”, “Ja”, siger Annegrethe, “jeg deltog jo heller ikke i samtalen og fik derfor ikke tilkendegivet min mening!”, orderne hænger tungt i luften, da Tobias og far går hjem.
Hjemme fortæller Anders, Britt om sammenstødet med Annegrethe, Britt går straks i forsvarsposition overfor angrebet. “hvad sagde du til hende”, spørger Britt, “fik du sagt hvad Dorthe sagde til samtalen? Jeg vil altså godt lige have en snak med Annegrethe om det her!!” Anders har mest lyst til at lade det ligge, men kan godt se at det er Tobias det går ud over, og de aftaler at Britt taler med Annegrethe næste dag.
Resten af dagen er det tydeligt at mærke på Tobias, at han har haft en dårlig dag. Han pylrer, er mut og vil helst sidde på en arm.
Næste morgen stiller Tobias sig helt på bagben. Han vil ikke op, vil ikke spise morgenmad og han skriger hele vejen op til vuggestuen. Mor trøster ham så godt hun kan, mens hun prøver at få jakken af ham, og kæmper med gummistøvlerne, som Tobias holder godt fast i. Hun rejser sig, kaster et hurtigt blik på info tavlen, og ser til sin skræk, at der er en besked om Dorthe. “Desværre må vi sige farvel til Dorthe, der har fået nyt arbejde. Annegrethe overtager herefter Dorthes primærbørn.”
Britt tager Tobias på armen, flår døren op til lederens kontor, og braser ind. “Jeg har lige læst beskeden på tavlen i vuggestuen, og jeg må ærlig talt sige at jeg har det rigtigt dårligt med at Annegrethe skal være primær på Tobias.” udbryder hun, “Samarbejdet er virkelig elendigt og det er jo helt tydeligt at hun ikke bryder sig om Tobias!! Hvis ikke der bliver fundet en anden løsning ser jeg mig nødsage til at flytte ham!” Lederen rejser sig forfjamsket op, noget overrasket over Britt´s udbrud. “Få lige Tobias afleveret og kom så ind til mig igen, det her skal vi da lige have en afklaring på, har du tid nu?” Britt ser på sit ur, og nikker.
Da Britt kommer tilbage har lederen Bent sat to kopper kaffe frem, og Britt falder lidt ned i den afslappende atmosfære. “Nå,” siger Bent, “må jeg så høre, hvad er problemet?” Britt ridser deres problemer med Annegrethe op. Bent sidder roligt ved skrivebordet, med foldede hænder, og nikker forstående, det er ikke første gang han hører forældres bekymring over Annegrethe. Bent siger til Britt at han nok skal tage hånd om problemet, der er stadig en måned til Dorthe holder, og han lover en afklaring på problemet, for selvfølgelig skal Tobias ikke flyttes.
Senere på dagen kalder Bent, Annegrethe til samtale. Der er stille på kontoret da Annegrethe ankommer. Det store vindue står lidt på klem, vinden får papirerne på bordet til at blafre. Gardinerne er trukket let for, så solen stadig skinner ind og reflektere i billedet på væggen.
Annegrethe tager sine briller af og lader dem hænge i den røde brillesnor på brystet. Hun stryger en grå hårtot væk fra panden, og sætter sig på kanten af stolen. Hun vrider nervøst på hænderne, hun har på fornemmelsen, at det drejer sig om Tobias og hans familie.
Nå Annegrethe, siger Bent. Tidligere i dag talte jeg med Tobias´ mor, og det var faktisk en lidt ubehagelig samtale. De havde en del punkter vedrørende dit og Tobias´ forhold, og det lader ikke til at det er særligt varmt. De savner nærvær, omsorg og forståelse for at han er en dreng med krudt i røven. Bent banker let frustreret i bordet, og siger : og det er dit job!
Fuldstændig uventet bryder Annegrethe sammen i gråd. Hun fortæller med gråd i stemmen at hun godt er klar over det. Det har været svært på det sidste at magte det hele, og ikke mindst de børn med lidt udfordring i. Hendes mand, Ejnar er syg. Han fik konstateret kræft for et halvt år siden. Bent ser uforstående på Annegrethe, og spøger hvorfor hun ikke har sagt noget. De kunne have hjulpet i form af fridage og der er jo altid nogen at tale med. Annegrethe tørrer øjnene, og smiler forsigtigt til Bent. Jeg troede at jeg kunne klarer det selv men kan godt se at det har påvirket mine omgivelser, mit arbejde og ikke mindst børnene for meget.
De snakker frem og tilbage og bliver enige om at Annegrethe fortsætter på stuen, på deltid. Pædagogmedhjælperen Mia skal tage ansvaret for Tobias og de børn med lidt ekstra gang i den, indtil der kommer en ny pædagog på stuen. Annegrethe går der fra med en god fornemmelse i maven, og Bent ringer til Britt med det samme for at fortælle hvad de har aftalt.
Tiden går sin gang i vuggestuen. Mia er igen tilbage i sin stilling som medhjælper, og der er blevet ansat en ny mandlig pædagog, John. John har et godt tag på børnene, og der er plads til vild leg med drengene. Annegrethe slapper endelig mere af. Hendes mand er blevet erklæret rask, så hendes overskud er vendt tilbage.
Britt og Anders kan mærke, at det er en mere harmonisk dreng, de får med hjem. Han får lov til at være en dreng nu. Han får brændt noget krudt af og er samtidig blevet bedre til at slappe med en bog, eller anden stillesiddende aktivitet. Han er mere glad, udhvilet og man kan mærke på ham, at han har det godt i vuggestuen, og i bedre kontakt med de andre børn.
En dag i vuggestuen, har Mia en besked til børn og forældre. Mia har søgt ind på pædagogseminariet og er blevet optaget! De sidder ved bordet og hygger sig med rosiner og saftevand, Mia har Tobias på skødet. Telefonen ringer, Mia sætter Tobias ned på gulvet og går over for at tage den. Tobias kigger sig omkring, rejser sig og trasker hen til Annegrethe. Han rækker armene op mod hende, og hun tager ham op på skødet og giver ham et lille klem.
Socialisering iis
Det faglige aspekt af socialisering er:At opnå gode relationer, at tilegne sig de normer, værdier og adfærdsmønstre som er karakteristiske for samfundet.
Funktion for socialisering: At den enkelte bliver i stand til at etablere og vedligholde gode relationer. At opnå social og kulturel kompetence.
Den primære socialisering forkommer i hjemmet, altså fra de vigtigste personer i barnets liv.
Den sekundære socialisering: Er det der forgår udenfor for hjemmet. Påvirkning fra øvrige, omgivelser, institution, medier, reklamer osv.
Dobbelt socialisering: Børnene er anbragt i institution tidligere end før, og derved overtager inst. noget af hjemmets socialiserings proces, hvilket skaber en flydende overgang mellem den primære og sekundære socialisering, dermed dobbelt socialisering.
I vuggestuen består pædagogens arbejde i at skabe gode relationer mellem barn/barn, og barrn/voksen. Det kommer til udtryk gennem: Sproglig udvikling, motorisk udvikling, pottetræning, fælles måltider, leg, ude ture, hvor alle bliver indraget, altså alle er med, derved opstår der en socialisering.
Funktion for socialisering: At den enkelte bliver i stand til at etablere og vedligholde gode relationer. At opnå social og kulturel kompetence.
Den primære socialisering forkommer i hjemmet, altså fra de vigtigste personer i barnets liv.
Den sekundære socialisering: Er det der forgår udenfor for hjemmet. Påvirkning fra øvrige, omgivelser, institution, medier, reklamer osv.
Dobbelt socialisering: Børnene er anbragt i institution tidligere end før, og derved overtager inst. noget af hjemmets socialiserings proces, hvilket skaber en flydende overgang mellem den primære og sekundære socialisering, dermed dobbelt socialisering.
I vuggestuen består pædagogens arbejde i at skabe gode relationer mellem barn/barn, og barrn/voksen. Det kommer til udtryk gennem: Sproglig udvikling, motorisk udvikling, pottetræning, fælles måltider, leg, ude ture, hvor alle bliver indraget, altså alle er med, derved opstår der en socialisering.
tirsdag den 2. oktober 2007
Didaktik/læring
Vi har arbejdet med Illeris' lærings trekant som består af 3 hjørnesten: Piaget, Freud og Marx.
Piaget omhandler det kognitive aspekt som bla. betyder at barnet forstår og erkender hvad man prøver at lære det.
Freud omhandler den følelsesmæssige tilstand, og den berører motivationen, lysten til at lære.
marx omhandler de sociale relationer, barn/voksen imellem, som kommer til udtryk gennem tryghed, åbenhed og respekt.
I vores vuggestue Kloden bliver der taget udgangpunkt i bla. Marx, Piaget og Freud, som vi har set i Illeris´ læringstrekant.
Der bliver lagt stor vægt på de følesemæssige aspekter, som er: rummelighed, motivation, tryghed, åbenhed, respekt og nærvær.
I Vuggetuen er de aldersopdelt derfor er niveaut kognitivt afstemt. (Piaget)
Piaget omhandler det kognitive aspekt som bla. betyder at barnet forstår og erkender hvad man prøver at lære det.
Freud omhandler den følelsesmæssige tilstand, og den berører motivationen, lysten til at lære.
marx omhandler de sociale relationer, barn/voksen imellem, som kommer til udtryk gennem tryghed, åbenhed og respekt.
I vores vuggestue Kloden bliver der taget udgangpunkt i bla. Marx, Piaget og Freud, som vi har set i Illeris´ læringstrekant.
Der bliver lagt stor vægt på de følesemæssige aspekter, som er: rummelighed, motivation, tryghed, åbenhed, respekt og nærvær.
I Vuggetuen er de aldersopdelt derfor er niveaut kognitivt afstemt. (Piaget)
fredag den 28. september 2007
Den pædagogiske Profession
Den pædagogiske profession under lupProfessor Jan Kampmann, Roskilde Universitetscenter Den pædagogiske profession består af en bred vifte af arbejdsområder og kompetencer. Men hvad er den fælles opgave for pædagoger? Hvad er det, pædagoger er gode til? Og hvilke udfordringer ligger der i fremtiden for pædagoger? Jan Kampmann indkredser i sit oplæg den pædagogiske profession og giver sine bud på kommende opgaver og udfordringer.
Person galleri
Tobias:
1½ år, krudtugle, bestemmer selv, Robust, % sprog, forstår beskeder, følsom, Motorisk dygtig, kan ikke lave stillesiddende aktiviteter, "typisk dreng" "udebarn"
elsker sin sut og lullu (sutteklud)
"Bulldozerbarn" - Dencik –
Mor:
31 år, kontor assistent.
mangler indsigt, bedreviden, selektiv opfattelse, kærlig, en god mor
Far:
34 år, Smed
Voksen krudtugle/bullerbasse, spiller fodbold, god far, dog ægtemand, tager tingene som de kommer.
Storesøster:
Theresa, 4år, stille pige, stille pige, lyshåret, blå øjne, lidt spinkel af bygning, elsker lyserødt og dukker. Bliver skubbet lidt til side da mors opmærksomhed tit ender på Tobias. Higer efter mors opmærksomhed.
Anne-grethe:
52 år, pædagog
kan ikke lide Tobias, hun er fra den gamle skole, har 25 års jubilæum
Dorthe:
29 år, pædagog
Primær pædagog på Tobias, nytænkende, frisk pædagog med ambitioner og visioner
Mia:
22 år, pædagog medhjælper
Bruger Dorthe som Mentor, vil gerne være pædagog, god til at se børnenes behov.
1½ år, krudtugle, bestemmer selv, Robust, % sprog, forstår beskeder, følsom, Motorisk dygtig, kan ikke lave stillesiddende aktiviteter, "typisk dreng" "udebarn"
elsker sin sut og lullu (sutteklud)
"Bulldozerbarn" - Dencik –
Mor:
31 år, kontor assistent.
mangler indsigt, bedreviden, selektiv opfattelse, kærlig, en god mor
Far:
34 år, Smed
Voksen krudtugle/bullerbasse, spiller fodbold, god far, dog ægtemand, tager tingene som de kommer.
Storesøster:
Theresa, 4år, stille pige, stille pige, lyshåret, blå øjne, lidt spinkel af bygning, elsker lyserødt og dukker. Bliver skubbet lidt til side da mors opmærksomhed tit ender på Tobias. Higer efter mors opmærksomhed.
Anne-grethe:
52 år, pædagog
kan ikke lide Tobias, hun er fra den gamle skole, har 25 års jubilæum
Dorthe:
29 år, pædagog
Primær pædagog på Tobias, nytænkende, frisk pædagog med ambitioner og visioner
Mia:
22 år, pædagog medhjælper
Bruger Dorthe som Mentor, vil gerne være pædagog, god til at se børnenes behov.
Interview i en vuggestue
Dagligdag:
Institutionen åbner kl 6.30. Der er morgenmad til kl. 7.30, hvorefter stuerne bliver åbnet. Børnene skal være mødt senest kl. 9 af hensyn til ture ud af huset, samling m.m. Samlingen foregår på stuerne, der synges, læses og bliver talt om forskellige ting. Det er også her der er frugtpause, men det spises ofte på legepladsen, børnene er meget ude. !0.30 er der frokost. Inden putning er der mulighed for at se en lille film, inden man skal skiftes, eller sidde på potte og så sove til middag. Herefter er der voksen pause. På stuerne skiftes de til at tage sig af de børn der ikke lige sover i middagsstunden.
Så skal alle op, skiftes igen, ha eftermiddagsmad, og ud på legepladsen. Alt efter hvor mange børn der er det meste af personalet gået hjem ved 17 tiden. hvorefter der skal forberedes aftensmad til de børn der er i institutionen sent. Der bliver hygget med de sidste børn, indtil de skal hentes.
Værdier:
Der bliver arbejdet ud fra de 9 intelligenser (Se link de ni intelligenser) Derudover har de 6 kompetenceområder og en række overordnet værdier. Men nøgleord for denne institution er: Nærvær, omsorg og ømhed. Det er yderst vigtigt for dem at der er personligt nærvær til stede for børnene så meget så muligt. De går meget op i om de nu også gør det de skriver i feks deres virksomhedsplan.
Forældresamarbejde:
Der er stor service til forældrene via et højt informations niveau. Der bliver dagligt skrevet på tavler om dagen, og rundt omkring i institutionen hænger tegninger og billeder fra hverdagen. Personalet har mapper med billed og skrift dokumentation fra forskellige indsatsområder. Det nyeste tiltag bliver en fladskærm, med billeder og optagelser fra børnenes hverdag.
Der arbejdes ikke ud fra statusrapporter, kun i de tilfælde hvor behovet er der.
Opstår der konflikter imellem personale og forældre går de altid ind i problemet, lige så snart det er der, også selvom det kan være svært, men der skal være rene linier for barnets skyld.
Institutionen åbner kl 6.30. Der er morgenmad til kl. 7.30, hvorefter stuerne bliver åbnet. Børnene skal være mødt senest kl. 9 af hensyn til ture ud af huset, samling m.m. Samlingen foregår på stuerne, der synges, læses og bliver talt om forskellige ting. Det er også her der er frugtpause, men det spises ofte på legepladsen, børnene er meget ude. !0.30 er der frokost. Inden putning er der mulighed for at se en lille film, inden man skal skiftes, eller sidde på potte og så sove til middag. Herefter er der voksen pause. På stuerne skiftes de til at tage sig af de børn der ikke lige sover i middagsstunden.
Så skal alle op, skiftes igen, ha eftermiddagsmad, og ud på legepladsen. Alt efter hvor mange børn der er det meste af personalet gået hjem ved 17 tiden. hvorefter der skal forberedes aftensmad til de børn der er i institutionen sent. Der bliver hygget med de sidste børn, indtil de skal hentes.
Værdier:
Der bliver arbejdet ud fra de 9 intelligenser (Se link de ni intelligenser) Derudover har de 6 kompetenceområder og en række overordnet værdier. Men nøgleord for denne institution er: Nærvær, omsorg og ømhed. Det er yderst vigtigt for dem at der er personligt nærvær til stede for børnene så meget så muligt. De går meget op i om de nu også gør det de skriver i feks deres virksomhedsplan.
Forældresamarbejde:
Der er stor service til forældrene via et højt informations niveau. Der bliver dagligt skrevet på tavler om dagen, og rundt omkring i institutionen hænger tegninger og billeder fra hverdagen. Personalet har mapper med billed og skrift dokumentation fra forskellige indsatsområder. Det nyeste tiltag bliver en fladskærm, med billeder og optagelser fra børnenes hverdag.
Der arbejdes ikke ud fra statusrapporter, kun i de tilfælde hvor behovet er der.
Opstår der konflikter imellem personale og forældre går de altid ind i problemet, lige så snart det er der, også selvom det kan være svært, men der skal være rene linier for barnets skyld.
På besøg i en vuggestue
En pædagog mødte os i vuggestuen, og gav os en rundvisning i en meget flot institution. Der var store lyse rum, gode lege faciliteter, og mange små rum, hvor børnene kunne få lov at være lidt alene og lukke døren. I vuggestue gruppen var der 26 børn fordelt på 2 stuer. De er gode til at fordele børnene og bruge deres udendørsarealer, så der ikke virker klemt, og alt for larmende.
Personalet virker enormt engageret, og man kan mærke at det ikke bare er et sted man kan sidde og gemme sig bag en kaffekop, der kræves noget af en pædagog her. De har fingeren på pulsen, i forhold til nye tiltag, og tænker meget over hvordan gør vi vores institution endnu bedre. Det var et dejligt sted at være og vi sluttede turen af i deres egen private lille skov.
Personalet virker enormt engageret, og man kan mærke at det ikke bare er et sted man kan sidde og gemme sig bag en kaffekop, der kræves noget af en pædagog her. De har fingeren på pulsen, i forhold til nye tiltag, og tænker meget over hvordan gør vi vores institution endnu bedre. Det var et dejligt sted at være og vi sluttede turen af i deres egen private lille skov.
Pædagogisk profil
Den pædagogiske profil er ikke et produkt, der er færdigt én gang for alle. Den skal stadig udvikles og formuleres. Målet for den Pædagogiske profil er:
1)at være grundlag for en fælles faglig identitet
2) at højne og profilere pædagogers samfundsmæssige status og faglige stolthed
3( at være retningsgivende for udviklingen inden for det pædagogiske fagområde
4) at præcisere og perspektivere den pædagogiske kerneopgaves samfundsbetydning og samfundsrelevans. Vi følger Randers kommunes 4 kerneværdier.
Ansvarlighed
Udvikling
Helhed
Brugerorientering
Kvalitet
1)at være grundlag for en fælles faglig identitet
2) at højne og profilere pædagogers samfundsmæssige status og faglige stolthed
3( at være retningsgivende for udviklingen inden for det pædagogiske fagområde
4) at præcisere og perspektivere den pædagogiske kerneopgaves samfundsbetydning og samfundsrelevans. Vi følger Randers kommunes 4 kerneværdier.
Ansvarlighed
Udvikling
Helhed
Brugerorientering
Kvalitet
Bøger og artikler
A) Lad dog børnene selv Hvis pædagogerne hjælper børnene for meget, kan de risikere at indlære hjælpeløshed. I Mælkebøttens vuggestue er af- og påklædning, bleskift og måltiderne et samarbejde mellem pædagoger og børn, fordi pædagogerne mener, at der er meget læring i omsorgsopgaverne Af: Vibeke Bye Jensen Henviser til link fra børn og unge 01,2006 http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/302E5224C0DD61C9C12570F30044E7E9?opendocument
B) Pædagoger skal lære tosprogede bedre dansk Mindst en pædagog i hvert dagtilbud i Århus skal tage en uddannelse som sprogvejleder. Kun hvert fjerde tosprogede barn taler godt nok dansk, når de begynder i skole. Resten har brug for særlig støtte. Af: Mikkel Kamp Henviser til Link fra børn og unge http://www.bupl.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/D3947BDF676011C1C12572C000361368!OpenDocument Frivilligt arbejde - Dejligt at komme ind under facaden Hver tredje dansker bruger tid på frivilligt arbejde. En af dem er 26-årige Camilla Vad. Til daglig er hun pædagog i en børnehave på Nørrebro, men hver anden mandag er hun frivillig i en pigeklub for teenagepiger med anden etnisk baggrund end dansk Af: Anni Lyngskær Henviser til Link fra børn og unge http://www.bupl.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/5BF58ADD1829540DC12572730036C848!OpenDocument
C) http://www.childbooks.dk/Siden henvender sig både til børn og voksne. Den er fortællende og med musen er der et hav af muligheder f.eks. En bedstefarfortælling og små lege/læringsspil
D) http://www.boernogkultur.dk/section3/Forskning/Fagomraader/Litteratur/Anne%20Petersen.html E) Bækkestien’s hjemmeside http://www.baekkestien.randers.dk/frameset/run.asp?RoomID=160&MenuID=178&SplashID=377&LangRef=27
G) Tema: Leg og læring Dansk Pædagogisk Forum2000. 96 sider, illustreretForlag: Dansk Pædagogisk ForumSerie: 0-14 ; nr. 3/2000 (10. årgang)Emne: pædagogik ; læring ; legOpstilling: 37.1Indhold:Henriette Koch: Når leg og læring går op i en højere enhed. Stig Brostrøm: Små børn lærer gennem leg og samvær. Lisbeth A. Bjerg: Reggio Emilia og det lærende miljø. Susanne Freltofte: Hjernen på arbejde. Susanne Froberg: Hvad lærer vuggestuebørn. Læring er ikke blot en leg / af Ole Robenhagen og Sven Thyssen. Carsten Ringsmose: Illusionsnumre og hurraord. Hans Nielsen: Det er næsten som at være på fritidshjem, i skolen. Irene Ærø: Man kan lære sig at læse gennem leg. Anne Maj Nielsen: Sofie tegner OR. Steen Birkedal Nielsen: Lad for pokker børnene være i fred. Erik Håkonsson: Ordet i sin magt
B) Pædagoger skal lære tosprogede bedre dansk Mindst en pædagog i hvert dagtilbud i Århus skal tage en uddannelse som sprogvejleder. Kun hvert fjerde tosprogede barn taler godt nok dansk, når de begynder i skole. Resten har brug for særlig støtte. Af: Mikkel Kamp Henviser til Link fra børn og unge http://www.bupl.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/D3947BDF676011C1C12572C000361368!OpenDocument Frivilligt arbejde - Dejligt at komme ind under facaden Hver tredje dansker bruger tid på frivilligt arbejde. En af dem er 26-årige Camilla Vad. Til daglig er hun pædagog i en børnehave på Nørrebro, men hver anden mandag er hun frivillig i en pigeklub for teenagepiger med anden etnisk baggrund end dansk Af: Anni Lyngskær Henviser til Link fra børn og unge http://www.bupl.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/5BF58ADD1829540DC12572730036C848!OpenDocument
C) http://www.childbooks.dk/Siden henvender sig både til børn og voksne. Den er fortællende og med musen er der et hav af muligheder f.eks. En bedstefarfortælling og små lege/læringsspil
D) http://www.boernogkultur.dk/section3/Forskning/Fagomraader/Litteratur/Anne%20Petersen.html E) Bækkestien’s hjemmeside http://www.baekkestien.randers.dk/frameset/run.asp?RoomID=160&MenuID=178&SplashID=377&LangRef=27
G) Tema: Leg og læring Dansk Pædagogisk Forum2000. 96 sider, illustreretForlag: Dansk Pædagogisk ForumSerie: 0-14 ; nr. 3/2000 (10. årgang)Emne: pædagogik ; læring ; legOpstilling: 37.1Indhold:Henriette Koch: Når leg og læring går op i en højere enhed. Stig Brostrøm: Små børn lærer gennem leg og samvær. Lisbeth A. Bjerg: Reggio Emilia og det lærende miljø. Susanne Freltofte: Hjernen på arbejde. Susanne Froberg: Hvad lærer vuggestuebørn. Læring er ikke blot en leg / af Ole Robenhagen og Sven Thyssen. Carsten Ringsmose: Illusionsnumre og hurraord. Hans Nielsen: Det er næsten som at være på fritidshjem, i skolen. Irene Ærø: Man kan lære sig at læse gennem leg. Anne Maj Nielsen: Sofie tegner OR. Steen Birkedal Nielsen: Lad for pokker børnene være i fred. Erik Håkonsson: Ordet i sin magt
Specialiseringsområder
Bekendtsgørelsen findes på http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2007/0022005.htm#B8 De tre specialiserings områder i bekendtgørelsen beskrives således:
Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner.
g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.
h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.
j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.
k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.
Mennesker med nedsat funktionsevne
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
d) Inklusion og eksklusion.
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
h) Brugerinddragelse og rettigheder.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger.
j) Kompensationsmuligheder.
k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.
Mennesker med sociale problemer
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Opsøgende arbejde og interventionsformer.
f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
g) Brugerinddragelse og rettigheder.
h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.
i) Misbrug og psykiske lidelser.
j) Truede familier, sorg og krise.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner.
g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.
h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.
j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.
k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.
Mennesker med nedsat funktionsevne
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
d) Inklusion og eksklusion.
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
h) Brugerinddragelse og rettigheder.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger.
j) Kompensationsmuligheder.
k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.
Mennesker med sociale problemer
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Opsøgende arbejde og interventionsformer.
f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
g) Brugerinddragelse og rettigheder.
h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.
i) Misbrug og psykiske lidelser.
j) Truede familier, sorg og krise.
Den pædagogiske relation
DEN PÆDAGOGISKE RELATION Niels Rosendal Jensen, Institut for Pædagogisk Sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet I artiklen belyses hvad en professionel pædagogisk relation kan være. Forfatterens undersøgelser påpeger at bredden i pædagogisk relationsarbejde kan koges ned til to idealtyper: på den ene side pædagogiske relationer for ”hele mennesket” og på den anden side for ”det lærende menneske”. Baggrunden opridses gennem en beskrivelse af de to idealtyper. Og artiklen munder ud i et forsøg på at nuancere forståelsen af hvad en professionel pædagogisk relation kan blive – afhængigt af den unges perspektiv, interesser og behov. -Henviser til artiklen fra tidsskriftet ”VERA” nr.19, 2002
Henviser til artiklen på Bubl’s hjemmeside
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/2f63d353339d0be3c12570ab00491e3d!OpenDocument og til lyd frekvensen fra ”topmødet om professionen” http://url.lynxmedia.dk/bupl_adsl
onsdag den 19. september 2007
Pædagogisk lovsamling 2007/2008
Pædagogisk lovsamling 2007/2008
Dagtilbud / dilemma.
§ 7 Formål for dagtilbud.
§ 8 Pædagogiske læreplaner.
F.eks.: bliver læreplaner og handleplaner overholdt?
§ 17 Forældrebetalt madordning.
F.eks.: i institutionen er der 50 børn, 47 børn tilmelder sig madordningen men 3 deltager ikke og madordningen kan ikke træde i kraft
§ 14 & § 15. s. 180 Forældrebestyrelse.
F.eks.: uoverensstemmelser mellem bestyrelsesformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer
§ 7 stk. 4 s. 179 Medbestemmelse.
F.eks.: institutionen har planlagt en tur ud af huset, men 2 børn vil blive hjemme og lege. Kan det lade sig gøre?
En institution lægger vægt på børns medbestemmelse. Medbestemmelse indebærer indflydelse på hverdagen, så som, hvornår vil jeg ud- hvornår jeg vil spise- hvornår vil jeg lege.
En dag skal institutionen på tur Mads og Johan er midt i en god leg og siger: nej i dag bestemmer vi at vi vil blive hjemme og lege, pædagogen siger at i skal med. Medbestemmelse ????
Dagtilbud / dilemma.
§ 7 Formål for dagtilbud.
§ 8 Pædagogiske læreplaner.
F.eks.: bliver læreplaner og handleplaner overholdt?
§ 17 Forældrebetalt madordning.
F.eks.: i institutionen er der 50 børn, 47 børn tilmelder sig madordningen men 3 deltager ikke og madordningen kan ikke træde i kraft
§ 14 & § 15. s. 180 Forældrebestyrelse.
F.eks.: uoverensstemmelser mellem bestyrelsesformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer
§ 7 stk. 4 s. 179 Medbestemmelse.
F.eks.: institutionen har planlagt en tur ud af huset, men 2 børn vil blive hjemme og lege. Kan det lade sig gøre?
En institution lægger vægt på børns medbestemmelse. Medbestemmelse indebærer indflydelse på hverdagen, så som, hvornår vil jeg ud- hvornår jeg vil spise- hvornår vil jeg lege.
En dag skal institutionen på tur Mads og Johan er midt i en god leg og siger: nej i dag bestemmer vi at vi vil blive hjemme og lege, pædagogen siger at i skal med. Medbestemmelse ????
mandag den 17. september 2007
Den lille ridder - aktantmodellen
Giver: Kongen (den lille ridder)
Objekt: At slå dragen ihjel. Prinsessen + ½ kongerige
Modtager: Den lille ridder
Hjælper: Prinsessen + sværet
Subjekt: Den lille ridder
modstander: Dragen + Troldmanden
For at se, hvordan aktantmodellen ser ud så har vi lagt et link ind over i siden.
Objekt: At slå dragen ihjel. Prinsessen + ½ kongerige
Modtager: Den lille ridder
Hjælper: Prinsessen + sværet
Subjekt: Den lille ridder
modstander: Dragen + Troldmanden
For at se, hvordan aktantmodellen ser ud så har vi lagt et link ind over i siden.
Den lille ridder - berettermodel
Den lille ridder
Af: Per Fly
Anslag: Vi ser slottet og hører ordene ”der var engang”.
Præsentation: Der er en fortæller som præsenterer hovedpersonerne.
Uddybning: Troldmanden befaler og køkkendrengen vil være ridder.
Point of no return: Køkkendrengen bliver smidt ud af slottet.
Konflikt optrapning: Køkkendrengen besøger de tre slotte.
Klimaks: Der er to klimaks. Den første er, hvor køkken drengen slås med dragen. Den anden er, hvor køkkendrengen slås med troldmanden.
Udtoning: Troldmanden vasker op, drengen bliver ridder og får prinsessen.
Af: Per Fly
Anslag: Vi ser slottet og hører ordene ”der var engang”.
Præsentation: Der er en fortæller som præsenterer hovedpersonerne.
Uddybning: Troldmanden befaler og køkkendrengen vil være ridder.
Point of no return: Køkkendrengen bliver smidt ud af slottet.
Konflikt optrapning: Køkkendrengen besøger de tre slotte.
Klimaks: Der er to klimaks. Den første er, hvor køkken drengen slås med dragen. Den anden er, hvor køkkendrengen slås med troldmanden.
Udtoning: Troldmanden vasker op, drengen bliver ridder og får prinsessen.
Den indre kamp
Vi befinder os under sydlige himmelstrøg huset er misvedligeholdt med skodder for vinduerne og et tag der trænger til at blive skiftet.
Karl Ejnar er en ældre pensioneret herre og fraflyttet Danmark for 40 siden. Han er flyttet til sydligere himmelstrøg for at nyde sit otium. Hans daglige gang nydes på torvet, hvor han trisser rundt i sine udtrådte træsko, blød, ternet kasket og stok.
I det lille blå hus på hjørnet bor madame Kowalski, som sælger stedmoderblomster fra flamingo kasser. Madame Kowalski er en ældre dame, som har boet i det lille blå hus på hjørnet i mere end 50 år. Hun er en hårdarbejdende kvinde, og det ses på de dybe furer livet har sat i hendes ansigt. Det er ikke triste furer, men blot et tegn på et langt liv.
Karl Ejnar betragter Madame Kowalski, som forøvigt har været en tæt veninde i over 20 år. Han betragter hendes mod på livet. Hun står og ordner de små blomster fra flamingo kasserne, hun gør et egentlig lille arbejde til et livsværk. karl Ejnar imponeres gang på gang af hendes slid for at gøre de daglige kunder tilfredse, for som hun selv siger: "blomster er næring for sjælen."
Han mindes sit liv i Danmark og dengang han mistede sin elskede kone Yrsa til kræften. De var så lykkelige sammen, og da hun døde, følte karl Ejnar ikke livet kunne byde ham andet end sorg, og rejste derfor fra Danmark.
Hans sårede hjerte helede langsomt op, da han mødte madame Kowalski. Hun har mange af de kvaliteter som en god livsledsager skal have, men Karl Ejnar er bange for kærligheden, for det havde gjort så ondt da han mistede Yrsa
. De 40 år Karl Ejnar har været alene, har han godt kunne mærke at han savnet en at dele livet med. Tør han give sig hen til kærligheden igen? og ville madame Kowalski overhovedet have ham?
Han kan dufte blomsterne, ane en svag snert af krydderier fra de omkirng liggende boder på torvet. Han trækker vejret dybt ind og kan mærke suset i maven. Han har også kunne mærke at madame kowalski har vist interesse for ham. De har så mange aftner siddet på den lille bænk foran hendes lille blå hus, hvor de har snakket om livet, minder, fortid og fremtid.
Karl Ejnar sætter sin stok beslutsomt i jorden og bevæger sig hen mod det lille blå hus, han er fast besluttet på at tage en chance. Han vil leve resten af sit liv med en han elsker.
Madame Kowaski ser glad ud da hun får øje på Karl Ejnar. De sætter sig på den lille bænk, som så mange gange før,. kigger ud over torvet, men alligevel er alt anderledes, og de er som om de begge kan mærke det.
karl Ejnar tager hendes hånd, og giver den et kærligt tryk, hun giver et lille tryk tilbage, de kigger på hinanden og ved at de begge er lykkelige.
Karl Ejnar er en ældre pensioneret herre og fraflyttet Danmark for 40 siden. Han er flyttet til sydligere himmelstrøg for at nyde sit otium. Hans daglige gang nydes på torvet, hvor han trisser rundt i sine udtrådte træsko, blød, ternet kasket og stok.
I det lille blå hus på hjørnet bor madame Kowalski, som sælger stedmoderblomster fra flamingo kasser. Madame Kowalski er en ældre dame, som har boet i det lille blå hus på hjørnet i mere end 50 år. Hun er en hårdarbejdende kvinde, og det ses på de dybe furer livet har sat i hendes ansigt. Det er ikke triste furer, men blot et tegn på et langt liv.
Karl Ejnar betragter Madame Kowalski, som forøvigt har været en tæt veninde i over 20 år. Han betragter hendes mod på livet. Hun står og ordner de små blomster fra flamingo kasserne, hun gør et egentlig lille arbejde til et livsværk. karl Ejnar imponeres gang på gang af hendes slid for at gøre de daglige kunder tilfredse, for som hun selv siger: "blomster er næring for sjælen."
Han mindes sit liv i Danmark og dengang han mistede sin elskede kone Yrsa til kræften. De var så lykkelige sammen, og da hun døde, følte karl Ejnar ikke livet kunne byde ham andet end sorg, og rejste derfor fra Danmark.
Hans sårede hjerte helede langsomt op, da han mødte madame Kowalski. Hun har mange af de kvaliteter som en god livsledsager skal have, men Karl Ejnar er bange for kærligheden, for det havde gjort så ondt da han mistede Yrsa
. De 40 år Karl Ejnar har været alene, har han godt kunne mærke at han savnet en at dele livet med. Tør han give sig hen til kærligheden igen? og ville madame Kowalski overhovedet have ham?
Han kan dufte blomsterne, ane en svag snert af krydderier fra de omkirng liggende boder på torvet. Han trækker vejret dybt ind og kan mærke suset i maven. Han har også kunne mærke at madame kowalski har vist interesse for ham. De har så mange aftner siddet på den lille bænk foran hendes lille blå hus, hvor de har snakket om livet, minder, fortid og fremtid.
Karl Ejnar sætter sin stok beslutsomt i jorden og bevæger sig hen mod det lille blå hus, han er fast besluttet på at tage en chance. Han vil leve resten af sit liv med en han elsker.
Madame Kowaski ser glad ud da hun får øje på Karl Ejnar. De sætter sig på den lille bænk, som så mange gange før,. kigger ud over torvet, men alligevel er alt anderledes, og de er som om de begge kan mærke det.
karl Ejnar tager hendes hånd, og giver den et kærligt tryk, hun giver et lille tryk tilbage, de kigger på hinanden og ved at de begge er lykkelige.
fredag den 14. september 2007
Den nervøse mor
Der var lige startet en ny pige i vuggestuen - hun var så ny, at hun stadig havde sin mor med. Moren var meget nervøs og usikker. Mens vi spiste formiddagsmad sad jeg og snakkede med de andre børn om, hvad de havde lavet i weekenden. Da jeg spurgte Magnus, svarede han: Jeg har hoppet på min storebror. Jeg spurgte undrende: Hvad sagde han til det? Magnus sad og tænkte sig lidt om inden hun svarede: Av, min pik. Jeg blev helt paf mens moren til den nye pige blev meget forarget og rød i hovedet.
torsdag den 13. september 2007
En følelsesmæssig rutschebane,
En følelsesmæssig svingtur.
I de sidste år af min folkeskoletid var jeg udsat for massiv mobning fra bl.a. klassekammerater og nogle fra de ældre klasser.
”Jeg kom næsten dagligt tudende hjem fra skole”
Mine forældre tog kontakt til skolen for at få en løsning på problemet - men uden held. Problemet fortsatte, og til sidst nægtede jeg at gå i skole.
Jeg ville dog heller ikke skifte skole, for jeg havde nogle rigtig gode venner i min klasse.
Men heldigvis sagde mine forældre stop, og jeg blev indskrevet på en privatskole.
Mobning sætter dybe spor og man bliver som teenager kastet ud i en følelsesmæssig rutschebane, hvor der ikke rigtigt er noget, der giver mening.
Selv den dag i dag kan jeg blive helt dårlig og ked af det ved tanken om ”de værste år” i mit liv.
I de sidste år af min folkeskoletid var jeg udsat for massiv mobning fra bl.a. klassekammerater og nogle fra de ældre klasser.
”Jeg kom næsten dagligt tudende hjem fra skole”
Mine forældre tog kontakt til skolen for at få en løsning på problemet - men uden held. Problemet fortsatte, og til sidst nægtede jeg at gå i skole.
Jeg ville dog heller ikke skifte skole, for jeg havde nogle rigtig gode venner i min klasse.
Men heldigvis sagde mine forældre stop, og jeg blev indskrevet på en privatskole.
Mobning sætter dybe spor og man bliver som teenager kastet ud i en følelsesmæssig rutschebane, hvor der ikke rigtigt er noget, der giver mening.
Selv den dag i dag kan jeg blive helt dårlig og ked af det ved tanken om ”de værste år” i mit liv.
Børnehuset
Da Tina gik i 3 klasse, gik hun i fritidshjemmet, Børnehuset, sammen med de andre børn i hendes klasse. Hun fulgtes tit med en veninde fra skolen til Børnehuset. Tina havde aldrig tilbragt tid i en institution før det. Hun var blevet passet hjemme og begyndte allerede i børnehaveklassen, da hun var fire. Hun var en stille og genert pige og hun nød at være sammen med hendes alle hendes klassekammerater udenfor skolen.
Efter et halvt år i Børnehuset, satte Tinas forældre sig ned sammen med Tina og fortalte hende at hun ikke kunne gå der mere. Hun blev meget ked af det og spurgte hvorfor. Hendes forældre forklarede hende at Mor havde fået et job i Fritidshjemmet. Tina kunne stadig ikke forstå hvorfor hun ikke kunne gå i Børnehuset, så Mor forklarede, hvordan at det kunne give problemer for Mor at Tina var der, for Mor ville have svært ved at ikke forskelsbehandle, og det ville gøre de andre børn kede af det.
Tina var ked af det, og skuffet, men forstod godt Mor når nu hun forklarede det og efter et stykke tid var det ikke så vigtigt mere, selvom det var underligt at Tinas venner nu kendte Mor så godt.
Efter en del år hvor snakken faldt på, hvordan Tina havde måtte stoppe i Børnehuset, fordi Mor begyndte at arbejde der. Tina fik af vide, at det ikke var fordi, at Mor var nervøs for at forskelsbehandle børnene, men fordi familien ikke havde penge nok til, at Tina kunne gå der. Tina tænkte tilbage, og syntes ikke hun havde følt sig fattig, da hun var lille. Og hun var glad for at Mor havde forklaret situationen, og var glad for den hvide løgn.
Efter et halvt år i Børnehuset, satte Tinas forældre sig ned sammen med Tina og fortalte hende at hun ikke kunne gå der mere. Hun blev meget ked af det og spurgte hvorfor. Hendes forældre forklarede hende at Mor havde fået et job i Fritidshjemmet. Tina kunne stadig ikke forstå hvorfor hun ikke kunne gå i Børnehuset, så Mor forklarede, hvordan at det kunne give problemer for Mor at Tina var der, for Mor ville have svært ved at ikke forskelsbehandle, og det ville gøre de andre børn kede af det.
Tina var ked af det, og skuffet, men forstod godt Mor når nu hun forklarede det og efter et stykke tid var det ikke så vigtigt mere, selvom det var underligt at Tinas venner nu kendte Mor så godt.
Efter en del år hvor snakken faldt på, hvordan Tina havde måtte stoppe i Børnehuset, fordi Mor begyndte at arbejde der. Tina fik af vide, at det ikke var fordi, at Mor var nervøs for at forskelsbehandle børnene, men fordi familien ikke havde penge nok til, at Tina kunne gå der. Tina tænkte tilbage, og syntes ikke hun havde følt sig fattig, da hun var lille. Og hun var glad for at Mor havde forklaret situationen, og var glad for den hvide løgn.
Det er løgn og latin det jeg fortæller
Sofie ankommer til børnehave sammen med sin mor Birgit. Sofie kommer glad ind, og siger Hej.
Jeg siger godmorgen til Sofie og mor. Birgit kommer hen til mig og fortæller at hende og Sofie har været MEGET uvenner her til morgen.
Sofie ville ikke ha de grønne strømpebukser på der var lagt frem, men hellere de lyserøde. Birgit fortæller: Jeg sagde til Sofie: Sådan bliver det, du får ikke andre strømpebukser på, men vi blev gode venner igen før vi tog af sted. Jeg siger:det er godt du fortæller det.
Sofie vinker farvel og løber glad ind og leger med sine 2 veninder.
Et kvarter senere kommer Birgit tilbage til børnehaven, går hen til Sofie og siger: Her ta du bare de lyserøde på hvis du så gerne vil!
Da Birgit er gået kommer Sofie hen til mig og siger: ved du hvad? Min mor lyver, for hun sagde jeg ikke måtte få de andre på, jeg siger til Sofie: Ja det er faktisk rigtigt.
Jeg siger godmorgen til Sofie og mor. Birgit kommer hen til mig og fortæller at hende og Sofie har været MEGET uvenner her til morgen.
Sofie ville ikke ha de grønne strømpebukser på der var lagt frem, men hellere de lyserøde. Birgit fortæller: Jeg sagde til Sofie: Sådan bliver det, du får ikke andre strømpebukser på, men vi blev gode venner igen før vi tog af sted. Jeg siger:det er godt du fortæller det.
Sofie vinker farvel og løber glad ind og leger med sine 2 veninder.
Et kvarter senere kommer Birgit tilbage til børnehaven, går hen til Sofie og siger: Her ta du bare de lyserøde på hvis du så gerne vil!
Da Birgit er gået kommer Sofie hen til mig og siger: ved du hvad? Min mor lyver, for hun sagde jeg ikke måtte få de andre på, jeg siger til Sofie: Ja det er faktisk rigtigt.
Aftenvagten
Min aftenvagt begyndte stille og roligt, med de daglige eftermiddags rutiner og den faste dags struktur, som man skal have, når man arbejder med autister.
Som aftenen skred frem, blev der lidt uro i en af de andre grupper, og pludselig lød alarmen, og så var det bare afsted for at hjælpe.
En af vores mandlige beboere peter kunne pludselig ikke kunne overskue tingene og blev rigtig frustret, og dette udløste et anfald hos ham.
Han smadrede hele stuen, så vi måtte have de øvrige 2 beboere fra denne gruppe, flyttet i en anden gruppe..
Han hev billeder ned, smadrede store potteplanter, og fik uheldigvis skåret sig på potteskårene, og derefter smurte han sit blod på væggene.
Vi forsøgte at stoppe ham, ved at tale rolig med fast til ham, men intet hjalp, og desværre resulterede det i at folk blev slået.
Omkring en halv time senere fik vi hjælp fra et andet hus, hvor der kom to ansatte, men den ene blev slået så voldsomt, at han flækkede i hovedbunden.
Jeg var det eneste fastansatte personale, og den der havde været ansat i længst tid, så det var mig, der måtte have det størrste overblik over situationen.
Da Peter endelig var faldet til ro, lignede stuen en slagmark. det meste personale havde fået bank og situationen var faktisk temmelig kaotisk.
jeg måtte ringe til flere af personalet's familie og få dem til at komme og hente dem, da jeg vuderede at de ikke var i stand til at klare resten af vagten.
Mens jeg ordnede dette, var Peter selv gået i gang med at rydde op, og jeg gik ned for at hjælpe ham, alene. Jeg var meget nervøs for hvad han kunne finde på, men situationen var at jeg stortset var selv i et hus med 9 voksne autister med udrettet adfærd, så jeg var nørt til at træde til, vi fejede, satte møbler på plads, og fik tørret blodet af væggen...
Jeg forsøgte at få vikarer ind til at klare resten af aftenen sammen med mig, men ingen kunne komme. Så ringede jeg til vores leder og bad ham komme, for jeg var tæt på at miste overblikket, da jeg var fuldstændig rystet, og havde bare lyst til at sætte mig til at tude..
Han sagde at jeg havde klaret det hele meget flot, og havde reageret korrekt, og at han ville komme i løbet af en 20-30 min for han kunne godt høre på mig, at jeg trængte til at der kom en og tog ansvaret nu.
puha tænkte jeg og gik så i gang med at gøre vores beboere klar til natten...Vores leder kom aldrig! jeg måtte klare det hele alene og overlappede med vores nattevagt, og tog så hjem alene...
Rebekka
Som aftenen skred frem, blev der lidt uro i en af de andre grupper, og pludselig lød alarmen, og så var det bare afsted for at hjælpe.
En af vores mandlige beboere peter kunne pludselig ikke kunne overskue tingene og blev rigtig frustret, og dette udløste et anfald hos ham.
Han smadrede hele stuen, så vi måtte have de øvrige 2 beboere fra denne gruppe, flyttet i en anden gruppe..
Han hev billeder ned, smadrede store potteplanter, og fik uheldigvis skåret sig på potteskårene, og derefter smurte han sit blod på væggene.
Vi forsøgte at stoppe ham, ved at tale rolig med fast til ham, men intet hjalp, og desværre resulterede det i at folk blev slået.
Omkring en halv time senere fik vi hjælp fra et andet hus, hvor der kom to ansatte, men den ene blev slået så voldsomt, at han flækkede i hovedbunden.
Jeg var det eneste fastansatte personale, og den der havde været ansat i længst tid, så det var mig, der måtte have det størrste overblik over situationen.
Da Peter endelig var faldet til ro, lignede stuen en slagmark. det meste personale havde fået bank og situationen var faktisk temmelig kaotisk.
jeg måtte ringe til flere af personalet's familie og få dem til at komme og hente dem, da jeg vuderede at de ikke var i stand til at klare resten af vagten.
Mens jeg ordnede dette, var Peter selv gået i gang med at rydde op, og jeg gik ned for at hjælpe ham, alene. Jeg var meget nervøs for hvad han kunne finde på, men situationen var at jeg stortset var selv i et hus med 9 voksne autister med udrettet adfærd, så jeg var nørt til at træde til, vi fejede, satte møbler på plads, og fik tørret blodet af væggen...
Jeg forsøgte at få vikarer ind til at klare resten af aftenen sammen med mig, men ingen kunne komme. Så ringede jeg til vores leder og bad ham komme, for jeg var tæt på at miste overblikket, da jeg var fuldstændig rystet, og havde bare lyst til at sætte mig til at tude..
Han sagde at jeg havde klaret det hele meget flot, og havde reageret korrekt, og at han ville komme i løbet af en 20-30 min for han kunne godt høre på mig, at jeg trængte til at der kom en og tog ansvaret nu.
puha tænkte jeg og gik så i gang med at gøre vores beboere klar til natten...Vores leder kom aldrig! jeg måtte klare det hele alene og overlappede med vores nattevagt, og tog så hjem alene...
Rebekka
torsdag den 6. september 2007
6. September 2007
Dagen startede kl. 8:15 med, at dagens opgaver blev uddelegeret til de forskellige grupper.
Vores gruppe fik indkøbstjansen og budget på 25dkk pr person.
Indkøbet blev fortaget i et discountsupermarked hvor der blev handlet ind til ”det kolde bord”.
Efter indkøbet var overstået stod en anden gruppe for at forberede/anrette maden.
Desuden var der en gruppe, der stod for opstilling/borddækning og en anden gruppe stod for underholdning.
Underholdningen bestod af den berømte ”navneleg” dernæst ”alle mine kyllinger” og til sidst ”Anders And-tig”
Efter de fysiske udfoldelser var overstået skulle maden indtages, vi blev budt velkommen i ”krudtuglernes” klasseværelse af endnu en gruppe.
Vores gruppe fik indkøbstjansen og budget på 25dkk pr person.
Indkøbet blev fortaget i et discountsupermarked hvor der blev handlet ind til ”det kolde bord”.
Efter indkøbet var overstået stod en anden gruppe for at forberede/anrette maden.
Desuden var der en gruppe, der stod for opstilling/borddækning og en anden gruppe stod for underholdning.
Underholdningen bestod af den berømte ”navneleg” dernæst ”alle mine kyllinger” og til sidst ”Anders And-tig”
Efter de fysiske udfoldelser var overstået skulle maden indtages, vi blev budt velkommen i ”krudtuglernes” klasseværelse af endnu en gruppe.
tirsdag den 4. september 2007
menneskebib - bog 1
Bostedet Bogfinken er et tilbud til for sent udviklede unge.
De fleste brugere har ADHD, autisme eller aspergers.
Dette kan kommer til udtryk ved skole vaskeligheder, sociale problemer samt det at kunne klare en dagligdag.
De færreste får en uddannelse, men bliver aktiveret i div. flexjobs.
På bostedet har brugerne hver deres lejlighed hvor der dagligt kommer en pædagog der giver verbalt støtte og vejledning til den enkelte bruger.
Bogfinken har også støtte beboere. Støtte beboere er normalt fungerende unge, som bor på stedet, der skal lære dem at være sociale og klare sig i hjemmet.
Efter ca 3 år kan man sluses ud i egen lejlighed, hvor man får besøg af en hjemmevejleder 1 gang om ugen.
De fleste brugere har ADHD, autisme eller aspergers.
Dette kan kommer til udtryk ved skole vaskeligheder, sociale problemer samt det at kunne klare en dagligdag.
De færreste får en uddannelse, men bliver aktiveret i div. flexjobs.
På bostedet har brugerne hver deres lejlighed hvor der dagligt kommer en pædagog der giver verbalt støtte og vejledning til den enkelte bruger.
Bogfinken har også støtte beboere. Støtte beboere er normalt fungerende unge, som bor på stedet, der skal lære dem at være sociale og klare sig i hjemmet.
Efter ca 3 år kan man sluses ud i egen lejlighed, hvor man får besøg af en hjemmevejleder 1 gang om ugen.
Menneskebib - bog 2.
Aktivitetscenter Gøgereden er et dagtilbud til ca 70-75 brugere, fra alderen 18 og op efter, der er udviklingshæmmede.
Brugerne skal være færdig med skolen før de begynder på aktivitetscenteret og udviklings niveauet spænder fra 2 måneder og op til 6 år.
Brugerne er delt op ud fra funktionsevne; de dårligst fungerende er i daghjemmet, de øvrige er delt op i forskellige grupper fx. kantine- eller kunstgruppen.
Nogle brugere hører til i dagshjemmet og har mere brug for stimulering; som samvær og hygge, hvor de lærer at håndtere fysiske berøringer og følelser.
Brugerne i aktivitetscenteret bliver aktiveret ved fx at pakke skruer, lave mad til café og diverse kunsteriske udfoldelser.
Der er handleplaner for alle brugerne, der bliver opdateret en gang om året.
De brugere, der bliver sluset ud, bliver sendt i diverse flex job eller beskyttede værksteder, hvor de kan beskæftige sig med kunst, medie, teknik osv.
Brugerne skal være færdig med skolen før de begynder på aktivitetscenteret og udviklings niveauet spænder fra 2 måneder og op til 6 år.
Brugerne er delt op ud fra funktionsevne; de dårligst fungerende er i daghjemmet, de øvrige er delt op i forskellige grupper fx. kantine- eller kunstgruppen.
Nogle brugere hører til i dagshjemmet og har mere brug for stimulering; som samvær og hygge, hvor de lærer at håndtere fysiske berøringer og følelser.
Brugerne i aktivitetscenteret bliver aktiveret ved fx at pakke skruer, lave mad til café og diverse kunsteriske udfoldelser.
Der er handleplaner for alle brugerne, der bliver opdateret en gang om året.
De brugere, der bliver sluset ud, bliver sendt i diverse flex job eller beskyttede værksteder, hvor de kan beskæftige sig med kunst, medie, teknik osv.
Menneskebib - bog 3
Børnehaven Musvitten er en børnehave nomeret til 60 børn i alderen 3-6 år, fordelt på 3 stuer.
Børnehaven arbejder ud fra kempler- princippet. Jesper Juul´s bog: Det kompetente barn har været inspirationskilde for den grundlæggende pædagogik.
Børnhaven er stueopdelt, derved føler pædagogerne at de har mere tid til at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Samvær, nærvær, empati og omsorg er nøgleord for børn og voksne.
Tæt, direkte forældre samarbejde er i høj fokus. Der afholdes jævnligt forældre samtaler med de familier der udviser behov, og det nyeste tiltag er et forældrekursus, hvor pædagogerne kan vidregive deres værdier.
Børnehaven arbejder ud fra kempler- princippet. Jesper Juul´s bog: Det kompetente barn har været inspirationskilde for den grundlæggende pædagogik.
Børnhaven er stueopdelt, derved føler pædagogerne at de har mere tid til at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Samvær, nærvær, empati og omsorg er nøgleord for børn og voksne.
Tæt, direkte forældre samarbejde er i høj fokus. Der afholdes jævnligt forældre samtaler med de familier der udviser behov, og det nyeste tiltag er et forældrekursus, hvor pædagogerne kan vidregive deres værdier.
Abonner på:
Opslag (Atom)
