Casen Om Tobias.

Igennem casen om Tobias kommer der nogle begreber frem.

”Britt vender sig irriteret, ”Hold op med den larm, få de fingre af ruden, de er lige blevet pudset!” Tobias ser på mor med et par blanke øjne og kravler op på skødet af far. Anders roder ham kærligt i håret og finder morgenmad frem til Tobias.”

I dette eksempel er Tobias hjemme hos mor, far og storesøster og al den tid han tilbringer hjemme giver ham hans primære socialisering. På trods af at mor vrisser om morgenen så kan Tobias altid få et knus og derved får Tobias også tryghed og omsorg i hjemmet.

”Han løber målrettet hen til Albert og hiver lastbilen han har i hånden fra ham. Albert stikker i et hyl og Annegrethe farer op, tager Tobias i armen og siger ”Du kan tro nej, den legede Albert med!” Tobias ser forskrækket på hende.”

Her ser vi et eksempel på dannelse. Annegrethe lærer derved Tobias at det er forkert at tage ting fra andre børn. Muligvis lidt hårdhændet, men barnet får at vide, at hans handling ikke er i orden.

”Tobias kravler selv møjsomt op på sin trip trap stol og klasket glad på bordet ved synet af mad. Annegrethe stiller sig bag ham og tager hans hænder væk fra bordet, ”Så er det nok!” siger hun.”

Problemet i denne situation er at Tobias bliver nedgjort i forhold til de andre børn og hvis man ser det gennem Illeris’ læringstrekant, så giver det et dårligt pædagog-barn forhold mellem Tobias og Annegrethe.

”ML er løbet hen til Simon, som hun legede med før. Tobias prøver igen at få kontakt til ML, men hun ignorerer ham. Tobias parallelleger ved siden af dem, men ML bliver sur over han er der, og skubber til ham så han falder. Tobias reagerer ved at bide hende hårdt i armen så det bløder, hun hyler højt og Annegrethe er der i en ruf, hun har kun set at Tobias bed ML, og skælder ham ud.”

Her prøver Tobias at kommet ind i legen med ML igen, ved at parallellege ved siden af dem. Der kommer en konflikt da ML ikke vil have ham der og reagerer fysisk og skubber ham væk, hvilket gør at Tobias bliver ramt på det emotionelle plan og bider hende.
Oveni ser pædagogen Annegrethe kun halvdelen af optrinnet så Tobias føler sig uretfærdigt behandlet og bliver frustreret.

“”Ja, så er den gal igen. Tobias har været rigtig strid overfor et par af de andre børn i dag, han bed faktisk ML så det begyndte at bløde. Jeg ved snart ikke hvad skal gøre ved ham!” Anders står lidt uforstående overfor Annegrethes hårde ord, og siger :“For en måneds tid siden til samtalen med Dorthe, fik vi ellers indtryk af at de gik godt med Tobias???”, “Ja”, siger Annegrethe, “Jeg deltog jo heller ikke i samtalen og fik derfor ikke tilkendegivet min mening!!”, ordene hænger tungt i luften, da Tobias og far går hjem.”

- Annegrethe konfronterer Tobias’ far med virkeligheden, som hun har set den. Tobias’ far ytrer forsigtigt, at det ikke er en opfattelse alle deler og AG går i forsvarsposition og siger, at det var fordi hun ikke deltog i mødet.

“Resten af dagen er det tydeligt at mærke på Tobias, at han har haft en dårlig dag. Han pylrer, er mut og vil helst sidde på en arm.Næste morgen stiller Tobias sig helt på bagben. Han vil ikke op, vil ikke spise morgenmad og han skriger hele vejen til vuggestuen”

- Det er en helt normal reaktion fra et barn på 1½ år. Han reagerer på en oplevelse, der ikke var rar, ved at søge trøst og omsorg/tryghed hos sin mor. At han græder og er modsat næste morgen, er blot en forstærkelse af reaktionen.

“Britt tager Tobias på armen, flår døren op til lederens kontor, og braser ind. “Jeg har lige læst beskeden på tavlen i vuggestuen, og jeg må ærlig talt sige, at jeg har det rigtigt dårligt, med at Annegrethe skal være primær på Tobias.”

- Britt reagerer på denne måde for at forsvare og beskytte Tobias. Moder-instinkt.

“Da Britt kommer tilbage har lederen Bent, sat to kopper kaffe frem, og Britt falder lidt ned i den afslappede atmosfære. “Nå“, siger Bent, ”Må jeg så høre, hvad er problemet?”
- Bent responderer meget forstående på Britts kritikpunkter.
Han udviser rummelighed og empati for Tobias og Britt.

“Nå Annegrethe”, siger Bent. “Tidligere i dag talte jeg med Tobias’ mor, og det var faktisk en lidt ubehagelig samtale.”

- Bent konfronterer AG med de kritikpunkter han og Britt har talt om, og forlanger empati, nærvær og forståelse for Tobias.

“Fuldstændigt uventet bryder Annegrethe sammen i gråd. Hun fortæller med gråd i stemmen, at hun godt er klar over det. Det har været svært på det sidste at magte det hele, og ikke mindst de børn med lidt udfordring i. Hendes mand, Ejner er syg. Han fik konstateret kræft for et halvt år siden. Bent ser uforstående på AG, og spørger hvorfor hun ikke har sagt noget. De kunne have hjulpet i form af fridage og der er jo altid nogen at tale med. Annegrethe tørrer øjnene, og smiler forsigtigt til Bent. Jeg troede jeg kunne klare det selv, men kan godt se at det har påvirket mine omgivelser, mit arbejde og ikke mindst børnene for meget.”

- Annegrethe forklarer, at hun mente hun kunne klare det selv. AG er lidt af den gamle skole, hvor man “ikke hænger sit beskidte vasketøj til tørre”. Derved menes at man som en lidt ældre generation, ikke vil “belaste” sine omgivelser, med noget man mener er privat og skal holdes for sig selv. Det er også i skrap kontrast til i dag hvor man helst skal snakke om ens følelser og hvad der forgår i ens liv. Bent reagerer med megen omsorg og forståelse for AG’s problemer og sammen finder de en løsning. Hvilket viser god indlevelse.

“Britt og Anders kan mærke, at det er en mere harmonisk dreng, de får med hjem. Han får lov til at være en dreng nu. Han får brændt noget krudt af og er samtidig blevet bedre til at slappe med en bog, eller anden stillesiddende aktivitet. Han er mere glad, udhvilet og man kan mærke på ham, at han har det godt i vuggestuen, og i bedre kontakt med de andre børn.”

- Her ser vi hvordan den primære socialisering bliver overtaget af pædagogen. Man kan se på Tobias når han har det godt med pædagogerne og de andre børn så fungerer han også bedre i hjemmet. Når den primær socialisering og den sekundære socialisering forenes bliver det til en harmonisk dobbelt socialisering. Og det er dette citat et godt eksempel på.

“Mia sætter Tobias ned på gulvet og går over for at tage den. Tobias kigger sig omkring, rejser sig og trasker hen til Annegrethe. Han rækker armene op mod hende, og hun tager ham op på skødet og giver ham et lille klem.”

- Her viser Tobias og Annegrete at de anerkender hinandens forskelligheder. Annegrethe har accepteret at børnene har forskellige personligheder, og det er okay at Tobias er lidt voldsom og sviner med maden. Nu viser Tobias at han er tryg ved Annegrethe efter hun har fået overskud til ham. Pædagog-barn relationen er blevet bedre og det gør at situationen er blevet bedre både i hjemmet, institutionen og for Tobias personligt.