Tobias færdig med brik 4

Det er mandag morgen. Britt vågner med et sæt da vækkeuret larmende ringer kl. 5.30. Hun strækker sig, kysser Anders på kinden der søvnigt mumler: God morgen. Hun tumler ud af sengen, åh de morgener, det skulle altid være weekend. Ikke mindst for børnene. Hun åbner forsigtigt døren ind til Tobias´ værelse. Han ligger i sin tremmeseng. I løbet af natten har han sparket dynen af, og han ligger krøbet helt sammen i fodenden. Hun står lidt og lytter til hans åndedræt, trækker den velkendte duft af Tobias ind gennem næsen, og går så hen og stryger ham forsigtigt over kinden. Tobias, vågn op, det er morgen. Tobias rører på sig og blinker let med øjnene. Britt trækker i rullegardinet og det ryger op med er smæld. Tobias farer sammen og begynder at græde. Ja tænker Britt, det var så den stille morgen. I mellem tiden har Anders vækket Terese. Hun sidder allerede i køkkenet og spiser morgenmad.
Solen er lige så stille på vej op og det varme lys fylder køkkenet med hygge, der dufter af kaffe og ny ristet brød. Tobias står og kigger ud af terrassedøren og får øje på en kat, han peger ivrigt mens han slår på ruden. Britt vender sig irriteret, hold op med den larm, få de fingre af ruden de er lige pudset. Tobias ser på mor med et par blanke øjne, og kravler op på skødet af far. Anders roder ham kærligt i håret og finder morgenmad frem til Tobias.
Far åbner døren ind til Vuggestuen, han har Tobias på armen. Dorthe er der og siger glad godmorgen. Tobias lyser op, da hun aer ham på kinden. Dorthe er Tobias's yndlings pædagog i vuggestuen. Han vinker farvel til far og går med Dorthe ind på stuen.
Tobias drøner ind i legerummet, på den ene væg står der en stor reol fyldt med legesager. Brune, flet kurve der bugner af legoklodser i alle regnbuens farver. På gulvet er der legetæpper med kørebaner. Ned fra loftet hænger små tøjdyr, og på væggene børnekunst og store billeder af hverdags situationer. I døren er der et lille vindue, så børnene kan holde øje med hinanden. hvor lyden af legoklodser. Han løber målrettet hen til Albert og hiver, lastbilen han har i hånden, fra ham. Albert stikker i et hyl og Annegrethe farer op, tager Tobias i armen og siger, du kan tro nej, den legede Albert med, Tobias ser forskrækket på hende, men smiler derefter til hende. Ja mig kan du ikke charme med det der smil siger hun. Albert får lastbilen tilbage og Tobias forlader legerummet.
I samme øjeblik ankommer Marielouise, Tobias allerbedste ven, til vuggestuen. Tobias lyser op i et smil, løber med små klaskende fodtrin hen for at gi hende en krammer. Ved synet af Tobias gemmer Marielouise sig bag ved mor. Tobias forsøger med smil, pruttelyde og andre ansigtsudtryk at tø M.L op. Da det ikke rigtig hjælper hiver han i hendes trøje og hun begynder at græde. Moren siger til Dorthe, jeg kan da godt forstå hun bliver bange, så voldsom han er, det er da ikke rart når man lige er kommet. Dorthe siger at han nok bare er så glad for at se hende, og det er derfor han bliver lidt voldsom, han har glædet sig til at skulle være sammen med ML. Moren fortsætter, ja men han er alt for vild til hende, hjemme sidder hun og leger med dukker eller ser fjernsyn, slet ikke sådan noget vild leg. Hun kysser ML og går.
Kl. 9 samles alle børn og voksne i fællesrummet til formiddagsmad. Børnene sidder ved borde på deres trip trap stole, med hver deres billede på. Der er højt til loftet og man føler næsten man står i en balsal. Lyset fra de store vindues partier giver rummet en dejlig atmosfære. Maden bliver hentet i køkkenet der ligger i åben forbindelse med fællesrummet.
Tobias kravler selv møjsomt op på sin trip trap stol, og klasker glad i bordet ved synet af mad. Annegrethe stiller sig bag ham og tager hans hænder væk fra bordet, så er det nok, siger hun. Saftige røde æbler, store grønne pærer og bananer bliver hurtigt spist, og da de er færdige trækker de ud i garderoben for at tage tøj på, så de kan komme ud på legepladsen.
I garderoben har børnene hver deres rum i hver sin farve. På væggen har børnene en ramme med billeder af deres familie. I et hjørne ligger et par gummistøvler, og der lugter lidt af sure tæer.
På legepladsen forsøger Tobias atter at få kontakt med Marielouise, men ML løber væk fra ham og går hen til gyngerne.
Legepladsen går hele vejen rundt om huset. På den ene side er der en kæmpe stor sandkasse, med flisebelægning, hvor man kan kører scooterræs. Til legepladsen hører en lille skov, med sin egen private krat lusker sti. Grenene hænger lavt, og tæt over stierne så man rigtigt kan gemme sig. Små legehuse kan skimtes mellem træerne. Der er et lille bålsted hvor der ofte dufter af snobrød og pandekager.
ML er løbet hen til Simon, som hun legede med før. Tobias prøver igen at få kontakt til ML, men hun ignorerer ham. Tobias parallelleger ved siden af dem, men ML bliver sur over han er der, og skubber til ham så han falder. Tobias reagerer ved at bide hende hårdt i armen, så det bløder. ML hyler højt, og Annegrethe er der i en ruf, hun har kun set at Tobias bed ML, og skælder ham ud. Dorthe tager sig af ML og da hun kommer ud igen sidder Tobias på en bænk ved siden af Annegrethe og græder. Dorthe har set hele optrinnet og forstår Tobias´ frustrationer og tager ham op. Annegrethe rejser sig og siger at han skal lære at der er en konsekvens når man gør sådan noget. Dorthe siger at de lige må snakke om det senere og tager Tobias med ind for at gøre klar til frokost. Børnene spiser deres mad og så skal de skiftes og puttes.
Dorthe tager Tobias med ud på badeværelset. Hun pusler lidt ekstra om ham, og tænker han har haft en hård formiddag. Hun tænder den lille gule, stjerne lampe på væggen, og trækker musikkaninen op. Hun giver sig god tid til at give ham en kildetur og ekstra krammer, inden hun finder sut og lulle til ham og lægger ham ud i barnevognen.
Da alle børnene er puttet, konfronterer Dorthe, Annegrethe. Hun er bekymret over måden Annegrethe tackler konfliktsituationerne med Tobias på. Hun har i gennem længere tid observeret at Annegrethe ikke agerer overfor Tobias på en hensigtsmæssig måde, og synes det går for meget ud over Tobias´ selvværd. Hun skaber ligeledes en dårlig relation mellem barn/pædagog. Annegrethe bliver meget fortørnet over kritikken.Efter Tobias har fået sin lur, kommer far og henter ham. Annegrethe står i garderoben og venter, da far har fået givet Tobias jakke og hue på.
“Ja så er den gal igen. Tobias har været rigtig strid overfor et par af de andre børn i dag, han bed faktisk ML så det begyndte at bløde. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre ved ham!” Anders står lidt uforstående overfor Annegrethes hårde ord, og siger; “For en måneds tid siden til samtalen med Dorthe, fik vi ellers indtryk af at det gik godt med Tobias???”, “Ja”, siger Annegrethe, “jeg deltog jo heller ikke i samtalen og fik derfor ikke tilkendegivet min mening!”, orderne hænger tungt i luften, da Tobias og far går hjem.
Hjemme fortæller Anders, Britt om sammenstødet med Annegrethe, Britt går straks i forsvarsposition overfor angrebet. “hvad sagde du til hende”, spørger Britt, “fik du sagt hvad Dorthe sagde til samtalen? Jeg vil altså godt lige have en snak med Annegrethe om det her!!” Anders har mest lyst til at lade det ligge, men kan godt se at det er Tobias det går ud over, og de aftaler at Britt taler med Annegrethe næste dag.
Resten af dagen er det tydeligt at mærke på Tobias, at han har haft en dårlig dag. Han pylrer, er mut og vil helst sidde på en arm.
Næste morgen stiller Tobias sig helt på bagben. Han vil ikke op, vil ikke spise morgenmad og han skriger hele vejen op til vuggestuen. Mor trøster ham så godt hun kan, mens hun prøver at få jakken af ham, og kæmper med gummistøvlerne, som Tobias holder godt fast i. Hun rejser sig, kaster et hurtigt blik på info tavlen, og ser til sin skræk, at der er en besked om Dorthe. “Desværre må vi sige farvel til Dorthe, der har fået nyt arbejde. Annegrethe overtager herefter Dorthes primærbørn.”
Britt tager Tobias på armen, flår døren op til lederens kontor, og braser ind. “Jeg har lige læst beskeden på tavlen i vuggestuen, og jeg må ærlig talt sige at jeg har det rigtigt dårligt med at Annegrethe skal være primær på Tobias.” udbryder hun, “Samarbejdet er virkelig elendigt og det er jo helt tydeligt at hun ikke bryder sig om Tobias!! Hvis ikke der bliver fundet en anden løsning ser jeg mig nødsage til at flytte ham!” Lederen rejser sig forfjamsket op, noget overrasket over Britt´s udbrud. “Få lige Tobias afleveret og kom så ind til mig igen, det her skal vi da lige have en afklaring på, har du tid nu?” Britt ser på sit ur, og nikker.
Da Britt kommer tilbage har lederen Bent sat to kopper kaffe frem, og Britt falder lidt ned i den afslappende atmosfære. “Nå,” siger Bent, “må jeg så høre, hvad er problemet?” Britt ridser deres problemer med Annegrethe op. Bent sidder roligt ved skrivebordet, med foldede hænder, og nikker forstående, det er ikke første gang han hører forældres bekymring over Annegrethe. Bent siger til Britt at han nok skal tage hånd om problemet, der er stadig en måned til Dorthe holder, og han lover en afklaring på problemet, for selvfølgelig skal Tobias ikke flyttes.
Senere på dagen kalder Bent, Annegrethe til samtale. Der er stille på kontoret da Annegrethe ankommer. Det store vindue står lidt på klem, vinden får papirerne på bordet til at blafre. Gardinerne er trukket let for, så solen stadig skinner ind og reflektere i billedet på væggen.
Annegrethe tager sine briller af og lader dem hænge i den røde brillesnor på brystet. Hun stryger en grå hårtot væk fra panden, og sætter sig på kanten af stolen. Hun vrider nervøst på hænderne, hun har på fornemmelsen, at det drejer sig om Tobias og hans familie.
Nå Annegrethe, siger Bent. Tidligere i dag talte jeg med Tobias´ mor, og det var faktisk en lidt ubehagelig samtale. De havde en del punkter vedrørende dit og Tobias´ forhold, og det lader ikke til at det er særligt varmt. De savner nærvær, omsorg og forståelse for at han er en dreng med krudt i røven. Bent banker let frustreret i bordet, og siger : og det er dit job!
Fuldstændig uventet bryder Annegrethe sammen i gråd. Hun fortæller med gråd i stemmen at hun godt er klar over det. Det har været svært på det sidste at magte det hele, og ikke mindst de børn med lidt udfordring i. Hendes mand, Ejnar er syg. Han fik konstateret kræft for et halvt år siden. Bent ser uforstående på Annegrethe, og spøger hvorfor hun ikke har sagt noget. De kunne have hjulpet i form af fridage og der er jo altid nogen at tale med. Annegrethe tørrer øjnene, og smiler forsigtigt til Bent. Jeg troede at jeg kunne klarer det selv men kan godt se at det har påvirket mine omgivelser, mit arbejde og ikke mindst børnene for meget.
De snakker frem og tilbage og bliver enige om at Annegrethe fortsætter på stuen, på deltid. Pædagogmedhjælperen Mia skal tage ansvaret for Tobias og de børn med lidt ekstra gang i den, indtil der kommer en ny pædagog på stuen. Annegrethe går der fra med en god fornemmelse i maven, og Bent ringer til Britt med det samme for at fortælle hvad de har aftalt.
Tiden går sin gang i vuggestuen. Mia er igen tilbage i sin stilling som medhjælper, og der er blevet ansat en ny mandlig pædagog, John. John har et godt tag på børnene, og der er plads til vild leg med drengene. Annegrethe slapper endelig mere af. Hendes mand er blevet erklæret rask, så hendes overskud er vendt tilbage.
Britt og Anders kan mærke, at det er en mere harmonisk dreng, de får med hjem. Han får lov til at være en dreng nu. Han får brændt noget krudt af og er samtidig blevet bedre til at slappe med en bog, eller anden stillesiddende aktivitet. Han er mere glad, udhvilet og man kan mærke på ham, at han har det godt i vuggestuen, og i bedre kontakt med de andre børn.
En dag i vuggestuen, har Mia en besked til børn og forældre. Mia har søgt ind på pædagogseminariet og er blevet optaget! De sidder ved bordet og hygger sig med rosiner og saftevand, Mia har Tobias på skødet. Telefonen ringer, Mia sætter Tobias ned på gulvet og går over for at tage den. Tobias kigger sig omkring, rejser sig og trasker hen til Annegrethe. Han rækker armene op mod hende, og hun tager ham op på skødet og giver ham et lille klem.