onsdag den 3. oktober 2007

Brik 1.

Vuggestuen kloden.

Når man går ind i gennem lågen til Kloden bliver man mødt af et sus af barnestemmer. Selve huset ligger i midten, omringet af en vidunderlig stor og dejlig rodet legeplads. Når man lader blikket glide hen over sandkasserne, flise stierne og den flotte vand bassin med den sprøjtende keramik frø, tænker man ikke så meget over, at det er rigtigt pænt og flot.
Børnene tager opmærksomheden, for her er der liv! De farvestrålende flyverdragter og små kulørte gummistøvler, der løber så hurtigt over fliserne, at de små knapt selv kan følge med. Man kan høre plastikhjulene, på de små seje politiscootere og de søde prinsessescootere, rasle over fliserne med jubelråb og grinende hvin. Nede i den lille skov finder man legetøj hist og pist og små røde legehuse. Og hvis man lytter godt efter kan man høre fnis og hemmeligheds hvisken derinde fra.
Ekstra dejligt er det når de små får frugt, for det er også udenfor. Så kommer de alle myldrende og snak og latter fylder luften sammen med smasken og gnasken.
Selve huset er stort, med masser af vinduer og i en frisk rød farve. Indenfor har børnene en masse plads at boltre sig på. Der er flere små hyggelige rum, hvor børnene kan lukke døren indtil hvis de har lyst. Mest iøjefaldende er væggene, smukt dekoreret med barnetegninger, historier om hvor de har været og hvad de ellers har lavet med kastanjer, garn og alt muligt farvestrålende som de små barnehænder har givet liv, der gør en glad og smilende.
I køkkenet dufter der af mad både morgen, middag og aften, for her må børnene blive til kl. 21, hvis forældrene har travlt. Dog lægges der ikke nogle i seng, de får deres aftensmad og hygger i den rolige atmosfære til mor og far kommer.

2 kommentarer:

Hanne Duus sagde ...

Det er vel nok dejlig læsning. Et dejligt sted I har valgt. Den næste brik sender jeg i aften pr. mail og så vender vi det sammen i morgen til vejledning. I må gerne begynde at tænke i hyperlink strukturen på hjemmesiden (som er blevet blå :-)) Det er nu de pædagogiske begreber skal til at spille ind. Fx på hjemmesiden kunne man allerede nu lave links vedr. begreber som:
Motorisk dygtig - Bulldozerbarn - Selektiv opfattelse - Gamle skole - nytænkende - etc.
Altså I strør om jeg med begreber som giver rigtig mange billeder og som lægger op til refleksion. Det er rigtig godt - og det bliver endnu bedre, når I begynder af definere dem :-)
God fornøjelse

07rs1 Gruppe 1 sagde ...

Hej Hanne :-)

Hyberlink er der allerede tænkt på:-) vi ses i morgen tidlig..

/Rebekka :-)